Print
Bookmark and Share

Kulturnat

Under 2. Verdenskrig i august 1943 brød samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland sammen. De tyske myndigheder indledte straks planlægningen af en massearrestation af de danske jøder. D. 1. oktober 1943 gennemførte nazisterne en razzia, hvor 472 danske jøder blev arresteret og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Men langt de fleste danske jøder nåede at forlade deres hjem og flygte over Øresund til Sverige, da informationerne og aktionen forudgående var blevet lækket. 

På kulturnatten præsenteres tre dramatiske flugtberetninger i en scene af lys og lyd med vandflimmer over væggene, bølgeskvulp og dunken fra fiskekutterens motor.  Der er også mulighed for at se filmen "Theresienstadt - Danske børn i nazistisk fangenskab", som fortæller om de mennesker, for hvem det ikke lykkedes at flygte til Sverige.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket