Print
Bookmark and Share

Oplev 8 attraktioner for kun 80 kr.

På Slotsholmen finder du hele landets historiske hjerte. Her boede kongerne, og her har regeringen haft sin base i mere end 600 år. Christiansborg Slot står stadigvæk som et fyrtårn for området, der er en oase af enestående kulturtilbud.


Intet andet sted i Danmark ligger museerne så tæt og med fællesbilletten får du adgang til de mange kulturoplevelser. Her er noget for enhver smag: Barske våben og stof til balletdrømme, ruinerne af glemte slotte, det prægtige hus omkring Thorvaldsens skulpturer, storslåede festsale i kongelig pragt, fortællinger fra Danmarkshistorien og meget mere.
Det er let at komme til Slotsholmen med bus, metro eller havnebus.

Én fællesbillet - 8 attraktioner

Dansk Jødisk Museum (Voksen 50,-)
De Kongelige Stalde (Voksen 40,-)
Udstillinger i Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant (Voksen 40,-)
Ruinerne under Christiansborg Slot (Voksen 40,-)
Teatermuseet i Hofteatret (Voksen 40,-)
Thorvaldsens Museum (Voksen 40,-)
Tøjhusmuseet (Voksen 60,-)
Rigsarkivets udstilling (gratis entré)

Med fællesbilletten får du adgang til ét besøg på hvert museum i hele marts 2013. Besøger du alle 8 museer, sparer du som voksen 230 kr. Billetten giver desuden 50% rabat på billetprisen i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot.

Bemærk, at børn har gratis adgang på næsten alle museerne.

Billetkøb

Billetten kan købes på alle de deltagende museer og i Turistinformationen på Vesterbrogade 4 (lige overfor Tivoli) fra d. 1. marts 2013.Læs mere om de enkelte kulturinstitutioner på www.oplevslotsholmen.dk

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket