Print
Bookmark and Share

Udstillingerne "HJEM" og "Sort Mælk" for én udstillings pris

Dansk Jødisk Museum og Museet for Samtidskunst har indgået et billetsamarbejde omkring udstillingerne "HJEM" og "Sort Mælk". Begge udstillinger har på meget forskellig vis fokus på formidling og bearbejdning af Holocaust i eftertiden.

HJEM - en særudstilling om eftervirkninger af krig og forfølgelse
Hvilke konsekvenser har flugt, eksil og deportation? Hvordan bearbejder man traumer efter at have været flygtning eller fange i en kz-lejr?
Disse spørgsmål bearbejdes i særudstillingen HJEM, der handler om de danske jøders oplevelser i forbindelse med hjemkomsten efter at have været flygtning i Sverige eller deporteret til kz-lejren Theresienstadt under 2. Verdenskrig. I udstillingen præsenteres publikum for individuelle skæbner, der rummer ganske usædvanlige historier og for den danske stats rolle i forbindelse med hjemkomsten. Der indgår endvidere en perspektivering til omverdenens syn på Danmarks indsats for de danske jøder i oktober '43. 

Sort mælk - Holocaust i ny kunst
En koncentrationslejr bygget i Lego, en guldbroche med påskriften Jude og en stor bunke blødende træstubbe er nogle af de værker, du kan opleve på udstillingen Sort Mælk – Holocaust i ny kunst, som åbner i januar 2014. Tretten internationale kunstnere fra Bolivia, Danmark, Israel, Polen, Sydafrika og USA sætter på vidt forskellig vis fokus på Holocaust ud fra hver deres kulturbaggrund og personlige perspektiv. Værkerne overrasker, nogle er konfronterende, andre poetiske og sammen rejser de spørgsmål om, hvordan en historisk begivenhed som Holocaust kan eller bør skildres kunstnerisk i dag.
Kunstnerne tager temaer op som offer kontra bøddel, fjendebilleder, folkeforførelse, kollektiv erindring og efterlivet på en nytænkende og til tider utæmmet måde. De gør brug af velkendte symboler og historiske henvisninger, som sættes ind i nye sammenhænge, der afspejler et nutidigt syn på Holocaust.
Læs mere om "Sort Mælk" her

Ved fremvisning af billet eller kvittering fra særudstillingen HJEM kan du komme gratis ind på udstillingen "Sort Mælk" på Museet for Samtidskunst - og omvendt. OBS: De to billetter behøver ikke blive benytte den samme dag. 

 

 


Piotr Uklanski på udstillingen "Sort Mælk"

"HJEM". Foto: Ole Akhøj.

"HJEM". Foto: Ole Akhøj.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket