Print
Bookmark and Share

Særudstillingen HJEM

Tag på besøg i Dansk Jødisk Museums særudstilling HJEM.

99 % af de danske jøder overlevede Holocaust, og den historie er verdensberømt. De konsekvenser, som jødeaktionen i oktober 1943 havde for danske jøder efter krigen, er derimod mindre kendte. Det råder Dansk Jødisk Museum nu bod på med den største satsning siden åbningen i 2004.

Udstillingen har udgangspunkt i tiden efter befrielsen 4. maj 1945, hvor de danske jøder vendte hjem til Danmark. De havde vidt forskellige oplevelser bag sig. På samme måde var oplevelserne af hjemkomsten meget forskellig: nogle have mistet alt, andre kunne vende tilbage til et urørt hjem. Hjemkomsten var også genforening for familier der havde været adskilte af eksil og deportation, og familier hvis børn var blevet gemt i Danmark efter oktober 1943. Hjemkomsten var mødet med information om nazisternes udryddelseslejre, bekymring om familier og venners skæbne, og bearbejdelse af traumatiserende oplevelser og sorg.Man bed tænderne sammen, det gjaldt om at komme videre, andre havde haft det værre. Men det betød ikke, at livet efter krigen var uden store udfordringer for mange danske jøder. Kunne alt blive som før? Særudstillingen har fokus på danske jøders liv efter hjemkomsten og de mange og lange spor som krigen trækker.

Særudstillingen HJEM har modtaget støtte fra:

A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Bikubenfonden
Bevicafonden
Knud Højgaards Fond
Ole Kirks Fond
Bernard Osher Jewish Philantrophies Foundation
Oticon Fonden


Foto: Ole Akhøj

Foto: Ole Akhøj

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket