Print
Bookmark and Share
Udforsk
Udforsk

De gemte børn

Da den tyske besættelsesmagt indledte massearrestationen af jøder i oktober 1943, blev 95 % reddet i sikkerhed i Sverige, herunder over 1200 børn. Men mindst 148 børn blev ladt tilbage i Danmark, da deres forældre flygtede – de udgør over 10 % af alle børn, der blev ofre for jødeforfølgelsen. Børnene blev gemt på børnehjem, kostskoler og i private hjem. For de flestes vedkommende kom adskillelsen fra deres forældre til at være over 1 ½ år, indtil krigen endelig sluttede i maj 1945.

 

Da tyskerne gennemførte aktionen mod de danske jøder natten mellem den 1. og 2. oktober 1943, flygtede de jødiske familier over hals og hoved fra deres hjem. Der gik forfærdelige rygter om faren ved at flygte til Sverige. Tilmed cirkulerede historier om, at børn blev kvalt eller smidt over bord, fordi de ikke kunne tie stille under en sejlads. Familierne bekymrede sig også om, hvad der ventede dem i Sverige. Situationen tvang nogle familier til at træffe drastiske beslutninger, om at lade deres børn blive tilbage i Danmark, så de ikke skulle udsættes for faren. Også hos jødernes hjælpere var der bekymring over små børn. På nogle ruter var der tilknyttet læger, som kunne bedøve børnene under sejladsen, men fuld bedøvelse af småbørn var risikabel og havde ikke altid den ønskede virkning. Et grædende barn ville afsløre alle - også flygtningehjælpere og fiskere. Derfor nægtede nogle ruter at tage små børn med i båden.

Børnenes historier
De gemte børns alderssammensætning beretter om forældrenes og hjælpernes vurdering af risikoen ved at medtage små børn. Op imod 60 % af de gemte børn var under 5 år gamle. Alene 25 % var under eller omkring et år gamle. Den yngste var kun 6 dage gammel. Den ældste 17 år.

De gemte børns forældre kom fra alle samfundslag og professioner. Der er således intet, der tyder på, at forældrene måtte efterlade deres børn af økonomiske grunde. Kun i et absolut fåtal af de mange sager var der tale om betaling mellem parterne, og da kun for konkrete udgifter fx til barnets beklædning, legetøj og udstyr. Så vidt vides, modtog ingen plejeforældre betaling for deres indsats.

Børnene fandt vej til plejefamilier af mange og uransagelige veje. En stor del kom til ikke-jødiske familiemedlemmer: bedsteforældre, fastre og onkler. Andre blev sammen med deres barnepige, som bragte barnet i sikkerhed. Andre forældre fandt gennem personlige kontakter frem til børnehjem eller kostskoler, som accepterede at tage børnene til sig. Men en del børn endte hos plejeforældre, der var dem fuldkommen fremmede: fjerne bekendte af familien eller hjem, som havde kontakt til modstandsbevægelsen. I nogle tilfælde flyttede børnene undervejs, så deres forældre i Sverige ikke længere vidste, hvor børnene var.

Efter krigen
Børnene knyttede sig naturligt til deres plejeforældre. Langt de fleste gav kærlighed og omsorg, som var barnet deres eget. De mindste af børnene havde ingen erindring om deres biologiske forældre, da de vendte hjem i 1945. De blev afhentet af mennesker, der var dem fremmede, og adskilt fra de plejeforældre, som var hele deres verden. Mange af børnene havde oplevelsen af et dobbelt svigt. Først var de blevet forladt af deres forældre, nu skulle de forlade deres plejeforældre, som de havde stærke følelsesmæssige bånd til.

Men det allerværste for børnene var faktisk ikke, at de var ladt tilbage – for de fleste havde jo haft en god tid hos deres plejeforældre – men derimod, at deres forældre aldrig talte om oplevelserne med deres børn. Forklaringen er ikke kun, at forældrene følte skyldfølelse og skam. Det var den almindelige lægelige og pædagogiske vurdering, at man ikke skulle tale om traumatiske oplevelser med børn. De skulle glemmes.

De gemte børn følte, at når der ikke blev talt om deres oplevelser, var det, fordi at de ikke havde betydning og værdi. De havde ikke selv valgt tavsheden og vidste ikke, at der var andre at tale med, som havde de samme oplevelser. Der skulle gå 65 år efter befrielsen, førend de gemte børns antal og historier blev kendt for offentligheden. Først da forstod de, at de ikke var alene med deres oplevelser og fik en ny fælles identitet som gemte børn.
 
Kender du et barn, der var gemt i Danmark under krigen? Eller har du oplysninger om plejeforældre, der tog sig af et jødisk barn?

Forskningen i de gemte børns vilkår fortsætter på Dansk Jødisk Museum. Har du oplysninger eller materialer, er du meget velkommen til at kontakte museet på info@remove-this.jewmus.dk eller 3311 2218.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket