Print
Bookmark and Share
Allan Falk på besøg hos sine plejeforældre Elisabeth og Conrad Worsøe Christophersen efter krigen (Dansk Jødisk Museum).
Allan Falk på besøg hos sine plejeforældre Elisabeth og Conrad Worsøe Christophersen efter krigen (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk
Tove Udsholt var gemt barn i Gilleleje fra 1943 - 1945 og blev senere adopteret af sine plejeforældre. Fotoet er taget kort før flugten i 1943 (Dansk Jødisk Museum).
Tove Udsholt var gemt barn i Gilleleje fra 1943 - 1945 og blev senere adopteret af sine plejeforældre. Fotoet er taget kort før flugten i 1943 (Dansk Jødisk Museum).
Hans Peter Omann fik en jødisk plejesøster, Sonja Grünbaum, i 1943. Fotografiet er fra 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Hans Peter Omann fik en jødisk plejesøster, Sonja Grünbaum, i 1943. Fotografiet er fra 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Paula Melnik måtte efterlade sin datter Hanne på et børnehjem på Frederiksberg. Hanne blev senere anbragt hos en plejefamilie, hvor hun boede frem til 1945, hvor Paula kom tilbage til Danmark og blev genforenet med sin datter. Fotografiet er fra 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Paula Melnik måtte efterlade sin datter Hanne på et børnehjem på Frederiksberg. Hanne blev senere anbragt hos en plejefamilie, hvor hun boede frem til 1945, hvor Paula kom tilbage til Danmark og blev genforenet med sin datter. Fotografiet er fra 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Maja Elbaum var plejebarn hos ægteparret Flindt i perioden 1943-1949. På fotografiet ses Poul Flindt med Maja Elbaum på armen i sommeren 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Maja Elbaum var plejebarn hos ægteparret Flindt i perioden 1943-1949. På fotografiet ses Poul Flindt med Maja Elbaum på armen i sommeren 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Bent Hannover var ligesom sin lillesøster Lone, gemte børn i Danmark, da deres forældre flygtede til Sverige i oktober 1943. Bent kom senere illegalt til Sverige og blev forenet med sine forældre (Dansk Jødisk Museum).
Bent Hannover var ligesom sin lillesøster Lone, gemte børn i Danmark, da deres forældre flygtede til Sverige i oktober 1943. Bent kom senere illegalt til Sverige og blev forenet med sine forældre (Dansk Jødisk Museum).
I oktober 1943 påtog barnepigen Thora sig at tage vare på 10 måneder gamle Leif Tikotsky, da hans forældre måtte flygte til Sverige. Thora fik i hele perioden løn og penge til at forsørge Leif og havde på opfordring af forældrene taget billeder af Leif og dokumenteret, hvordan de levede. Fotografiet er fra 1945 (Dansk Jødisk Museum).
I oktober 1943 påtog barnepigen Thora sig at tage vare på 10 måneder gamle Leif Tikotsky, da hans forældre måtte flygte til Sverige. Thora fik i hele perioden løn og penge til at forsørge Leif og havde på opfordring af forældrene taget billeder af Leif og dokumenteret, hvordan de levede. Fotografiet er fra 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Gunnar og Hanne Grünbaum blev gemt på en gård i Vinde Helsinge på Vestsjælland, da deres forældre flygtede. Fotografiet er taget i 1945, kort før børnene blev hentet af deres forældre (Dansk Jødisk Museum).
Gunnar og Hanne Grünbaum blev gemt på en gård i Vinde Helsinge på Vestsjælland, da deres forældre flygtede. Fotografiet er taget i 1945, kort før børnene blev hentet af deres forældre (Dansk Jødisk Museum).
Jeff Ibbo var i pleje hos Charles og Edith Holleriis, mens hans forældre var i eksil i Sverige som jødiske flygtninge 1943-1945. På fotografiet besøger Jeffs far,  Henning Ibbo, sin søn hos plejeforældrene i Lyngby. 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Jeff Ibbo var i pleje hos Charles og Edith Holleriis, mens hans forældre var i eksil i Sverige som jødiske flygtninge 1943-1945. På fotografiet besøger Jeffs far, Henning Ibbo, sin søn hos plejeforældrene i Lyngby. 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Familien samlet i 1946. Under aktionen mod de danske jøder blev familien skilt ad, hvor de to ældste børn Nina og Ole flygtede med deres far Holger Marcus til Sverige, mens de to yngste børn Lillian og Bodil var gemt på et kloster i Nykøbing Falster (Dansk Jødisk Museum).
Familien samlet i 1946. Under aktionen mod de danske jøder blev familien skilt ad, hvor de to ældste børn Nina og Ole flygtede med deres far Holger Marcus til Sverige, mens de to yngste børn Lillian og Bodil var gemt på et kloster i Nykøbing Falster (Dansk Jødisk Museum).
Claus Arentoft med sine plejeforældre Inga Stensler Arentoft og Holger Alex Arentoft. Hans plejeforældre fik efter krigen tilladelse til at adoptere ham. Først som 20-årig blev Claus klar over, at han var adopteret og af jødisk familie (Dansk Jødisk Museum).
Claus Arentoft med sine plejeforældre Inga Stensler Arentoft og Holger Alex Arentoft. Hans plejeforældre fik efter krigen tilladelse til at adoptere ham. Først som 20-årig blev Claus klar over, at han var adopteret og af jødisk familie (Dansk Jødisk Museum).
Eva og Esther König blev gemt på børnehjem, da deres forældre måtte flygte til Sverige. Deres mor, Selda König Holtzmann, kom først hjem fra Sverige, da pigerne gik i 1. klasse i 1948 (Dansk Jødisk Museum).
Eva og Esther König blev gemt på børnehjem, da deres forældre måtte flygte til Sverige. Deres mor, Selda König Holtzmann, kom først hjem fra Sverige, da pigerne gik i 1. klasse i 1948 (Dansk Jødisk Museum).
Tove Udsholt var gemt barn hos strandfogeden i Gilleleje 1943-45. I de første år efter krigen boede Tove hos sin mor, men længtes efter plejeforældrene. Da hun mistrivedes i skolen, tillod hendes mor, at hun flyttede tilbage til Gilleleje hos plejeforældrene (Dansk Jødisk Museum).
Tove Udsholt var gemt barn hos strandfogeden i Gilleleje 1943-45. I de første år efter krigen boede Tove hos sin mor, men længtes efter plejeforældrene. Da hun mistrivedes i skolen, tillod hendes mor, at hun flyttede tilbage til Gilleleje hos plejeforældrene (Dansk Jødisk Museum).

De gemte børn

Da den tyske besættelsesmagt indledte massearrestationen af jøder i oktober 1943, blev 95 % reddet i sikkerhed i Sverige, herunder over 1200 børn. Men mindst 148 børn blev ladt tilbage i Danmark, da deres forældre flygtede – de udgør over 10 % af alle børn, der blev ofre for jødeforfølgelsen. Børnene blev gemt på børnehjem, kostskoler og i private hjem. For de flestes vedkommende kom adskillelsen fra deres forældre til at være over 1 ½ år, indtil krigen endelig sluttede i maj 1945.

 

Da tyskerne gennemførte aktionen mod de danske jøder natten mellem den 1. og 2. oktober 1943, flygtede de jødiske familier over hals og hoved fra deres hjem. Der gik forfærdelige rygter om faren ved at flygte til Sverige. Tilmed cirkulerede historier om, at børn blev kvalt eller smidt over bord, fordi de ikke kunne tie stille under en sejlads. Familierne bekymrede sig også om, hvad der ventede dem i Sverige. Situationen tvang nogle familier til at træffe drastiske beslutninger, om at lade deres børn blive tilbage i Danmark, så de ikke skulle udsættes for faren. Også hos jødernes hjælpere var der bekymring over små børn. På nogle ruter var der tilknyttet læger, som kunne bedøve børnene under sejladsen, men fuld bedøvelse af småbørn var risikabel og havde ikke altid den ønskede virkning. Et grædende barn ville afsløre alle - også flygtningehjælpere og fiskere. Derfor nægtede nogle ruter at tage små børn med i båden.

Børnenes historier
De gemte børns alderssammensætning beretter om forældrenes og hjælpernes vurdering af risikoen ved at medtage små børn. Op imod 60 % af de gemte børn var under 5 år gamle. Alene 25 % var under eller omkring et år gamle. Den yngste var kun 6 dage gammel. Den ældste 17 år.

De gemte børns forældre kom fra alle samfundslag og professioner. Der er således intet, der tyder på, at forældrene måtte efterlade deres børn af økonomiske grunde. Kun i et absolut fåtal af de mange sager var der tale om betaling mellem parterne, og da kun for konkrete udgifter fx til barnets beklædning, legetøj og udstyr. Så vidt vides, modtog ingen plejeforældre betaling for deres indsats.

Børnene fandt vej til plejefamilier af mange og uransagelige veje. En stor del kom til ikke-jødiske familiemedlemmer: bedsteforældre, fastre og onkler. Andre blev sammen med deres barnepige, som bragte barnet i sikkerhed. Andre forældre fandt gennem personlige kontakter frem til børnehjem eller kostskoler, som accepterede at tage børnene til sig. Men en del børn endte hos plejeforældre, der var dem fuldkommen fremmede: fjerne bekendte af familien eller hjem, som havde kontakt til modstandsbevægelsen. I nogle tilfælde flyttede børnene undervejs, så deres forældre i Sverige ikke længere vidste, hvor børnene var.

Efter krigen
Børnene knyttede sig naturligt til deres plejeforældre. Langt de fleste gav kærlighed og omsorg, som var barnet deres eget. De mindste af børnene havde ingen erindring om deres biologiske forældre, da de vendte hjem i 1945. De blev afhentet af mennesker, der var dem fremmede, og adskilt fra de plejeforældre, som var hele deres verden. Mange af børnene havde oplevelsen af et dobbelt svigt. Først var de blevet forladt af deres forældre, nu skulle de forlade deres plejeforældre, som de havde stærke følelsesmæssige bånd til.

Men det allerværste for børnene var faktisk ikke, at de var ladt tilbage – for de fleste havde jo haft en god tid hos deres plejeforældre – men derimod, at deres forældre aldrig talte om oplevelserne med deres børn. Forklaringen er ikke kun, at forældrene følte skyldfølelse og skam. Det var den almindelige lægelige og pædagogiske vurdering, at man ikke skulle tale om traumatiske oplevelser med børn. De skulle glemmes.

De gemte børn følte, at når der ikke blev talt om deres oplevelser, var det, fordi at de ikke havde betydning og værdi. De havde ikke selv valgt tavsheden og vidste ikke, at der var andre at tale med, som havde de samme oplevelser. Der skulle gå 65 år efter befrielsen, førend de gemte børns antal og historier blev kendt for offentligheden. Først da forstod de, at de ikke var alene med deres oplevelser og fik en ny fælles identitet som gemte børn.
 
Kender du et barn, der var gemt i Danmark under krigen? Eller har du oplysninger om plejeforældre, der tog sig af et jødisk barn?

Forskningen i de gemte børns vilkår fortsætter på Dansk Jødisk Museum. Har du oplysninger eller materialer, er du meget velkommen til at kontakte museet på info@remove-this.jewmus.dk eller 3311 2218.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

Særåbningstid
31. oktober 2013 - 31. maj 2014
Tirsdag - fredag: 12 - 17
Lørdag og søndag: 10 - 17
Mandag: lukket