Print
Bookmark and Share
Udforsk
Udforsk

Eksil

I efteråret 1943 blev en stor gruppe danskere flygtninge. De danske jøders flugt til Sverige er den største danske flygtningestrøm i nyere tid. 7.742 personer flygtede til Sverige p.g.a. den antisemitiske forfølgelse. Ved krigens afslutning opholdt der sig samlet 20.000 danske flygtninge, jøder og ikke-jøder, i Sverige.


”Eksil” har i forhold til den generelle Holocaust-erfaring en anden betydning for de danske jøder. Eksil for de europæiske jøder, som det lykkedes at undslippe Tyskland og de besatte lande, kom reelt til at betyde udvandring og etablering i et nyt hjemland. Få følte trang til at vende tilbage. Sådan forholdt det sig ikke for de danske jøder i eksil i Sverige. De ville hjem. Denne nationale oplevelse af ”eksil” er endnu en undtagelse fra den europæiske Holocaust-erfaring. 

De danske jøders identitetsforståelse og tilhørsforhold blev præget afgørende af oplevelserne under Anden Verdenskrig. Ikke kun i kraft af den oplagte taknemmelighed mod Danmark, en taknemmelighed, som voksede med erkendelsen af folkemordet på Europas jøder, men ved en række integrations- og assimilationsbestræbelser. Dette på trods af, at assimilationen havde store omkostninger, hvor jøder i ”blandingsægteskaber” ofte betalte den højeste pris, når hjem og familie blev splittet af den nazistiske forfølgelse.

Økonomiske og psykiske konsekvenser
De danske jøders flugt og ophold i eksil i Sverige havde store økonomiske og psykiske konsekvenser. Selv om flugten havde været kortvarig, og Sverige kulturelt og sprogligt var forbundet med Danmark, var flugt og eksil en betydelig psykisk belastning. Der var en høj andel af selvmord blandt flygtningene, og forholdene på de svenske flygtningelejre sandsynliggør, at mange flygtninge udviste tegn på Post Traumatisk Stress Syndrom, PTSD.

De dramatiske begivenheder både forenede og adskilte. Skilsmisseprocenten blandt de jødiske flygtninge var højere end i den danske befolkning som helhed. Efterhånden som de jødiske flygtninge fik arbejde på svenske arbejdspladser, tillod bolig- og arbejdsforhold desuden ikke altid, at børn kunne bo sammen med deres forældre. Nogle forældre var så påvirkede af flugten, at de ikke var i stand til at tage sig af deres børn. Flygtningebørnene kom i stedet på børnehjem eller til plejefamilier.

Ægteskabsraten og antallet af børnefødsler steg generelt drastisk i kølvandet på Anden Verdenskrig. Der var også babyboom i den jødiske eksilbefolkning i Sverige, som desuden udviste en giftelyst lidt over Danmarks som helhed. Udforskningen af familie- og skilsmissemønstre blandt Holocaust-overlevende generelt understøtter dette tvetydige billede af forfølgelsens familiemæssige konsekvenser.

Tro og traditioner
Langt hovedparten af de jødiske flygtninge indrettede i Sverige deres traditioner efter de nye omstændigheder i eksilet. Mange familier, som før flugten havde ført kosher-husholdning, fejret de jødiske højtider og jævnligt besøgt synagogen, genoptog aldrig de jødiske ritualer i samme omfang.

Efter hjemkomsten meldte et stigende antal sig ud af Det Mosaiske Troessamfund. Desuden var antallet af blandingsægteskaber allerede før krigen et statistisk faktum, og den udvikling fortsatte efter hjemkomsten. To tredjedele giftede sig med ikke-jøder. Mange familier fravalgte de ydre, synlige ritualer og jødedommen som hverdagspraksis. Det var en udvikling bort fra jødedommen, men ikke nødvendigvis bort fra et jødisk tilhørsforhold. I mange familier blev krigens begivenheder begyndelsen på en jødisk identitetsfølelse og en ny bevidsthed om slægt og skæbnefællesskab.

Udviklingen i det dansk-jødiske miljø var præget af den generelle sekularisering efter Anden Verdenskrig - også blandt den kristne del af befolkningen. Men den danske befolkning som helhed var ikke blevet udfordret på deres religiøse og nationale tilhørsforhold. Den accelererede udvikling var en særskilt dansk-jødisk erfaring.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket