Print
Bookmark and Share
Mindesten i Tuborg Havn. Tegnet af arkitekt Tyge Hvass og indviet på 3-årsdagen for befrielsen, den 5. maj 1948. Inskriptionen lyder: 'Til minde om dem som gav livet for at redde landsmænd og holde Danmark åbent i årene 1940-1945 rejstes stenen ved denne kyst, hvorfra tusinder af danske førtes til sikkerhed i Sverige'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Mindesten i Tuborg Havn. Tegnet af arkitekt Tyge Hvass og indviet på 3-årsdagen for befrielsen, den 5. maj 1948. Inskriptionen lyder: 'Til minde om dem som gav livet for at redde landsmænd og holde Danmark åbent i årene 1940-1945 rejstes stenen ved denne kyst, hvorfra tusinder af danske førtes til sikkerhed i Sverige'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk
Reliefmindesten ved Helsingborgs Rådhus. Relieffet er udført af Harald Isenstein og udhugget i granit af Christian Kappner. Inskriptionen lyder: 'Rejst år 1945 af danske flygtninge, som i Hälsingborg fandt fristed og venner'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Reliefmindesten ved Helsingborgs Rådhus. Relieffet er udført af Harald Isenstein og udhugget i granit af Christian Kappner. Inskriptionen lyder: 'Rejst år 1945 af danske flygtninge, som i Hälsingborg fandt fristed og venner'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Theresienstadt-monumentet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Udført af billedhugger Siegfried Wagner og indviet den 22. september 1946. På monumentets sider fremgår navnene på de omkomne samt en inskription: 'Mindestenen her er rejst for dem af vores trosfæller, der okt. 1943 blev deporteret til Theresienstadt og der bukkede under for deres lidelser. De troede på Gud og på retfærdighedens sejr. Ære være deres minde'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Theresienstadt-monumentet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Udført af billedhugger Siegfried Wagner og indviet den 22. september 1946. På monumentets sider fremgår navnene på de omkomne samt en inskription: 'Mindestenen her er rejst for dem af vores trosfæller, der okt. 1943 blev deporteret til Theresienstadt og der bukkede under for deres lidelser. De troede på Gud og på retfærdighedens sejr. Ære være deres minde'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Kaj Gottlobs rotunde i Mindelunden, sat til minde om de danske ofre for de nazistiske kz-lejre. Indviet i 1947. Inskriptionen understreger ofrenes danske oprindelse: 'Danske omkomne i tyske koncentrationslejre.' Endvidere tematiseres den danske modstandsvilje gennem det symbolske motiv i midten, som viser (danske) egeblade, der vokser igennem et (tysk) jerngitter. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Kaj Gottlobs rotunde i Mindelunden, sat til minde om de danske ofre for de nazistiske kz-lejre. Indviet i 1947. Inskriptionen understreger ofrenes danske oprindelse: 'Danske omkomne i tyske koncentrationslejre.' Endvidere tematiseres den danske modstandsvilje gennem det symbolske motiv i midten, som viser (danske) egeblade, der vokser igennem et (tysk) jerngitter. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Mindeplade foran træet plantet til ære for 'det danske folk' ved Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Pladen er opsat på mindeområdet for de personer, der risikerede deres liv for at redde jøder under Holocaust. Mindeområdet blev etableret i 1962. Mens der for alle øvrige lande udelukkende er plantet træer til ære for enkeltpersoner, blev der i starten plantet tre træer for Danmarks vedkommende: ét for det danske folk, ét for kong Christian X og ét for den danske modstandsbevægelse. Foto: Bjarke Følner (Dansk Jødisk Museum).
Mindeplade foran træet plantet til ære for 'det danske folk' ved Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Pladen er opsat på mindeområdet for de personer, der risikerede deres liv for at redde jøder under Holocaust. Mindeområdet blev etableret i 1962. Mens der for alle øvrige lande udelukkende er plantet træer til ære for enkeltpersoner, blev der i starten plantet tre træer for Danmarks vedkommende: ét for det danske folk, ét for kong Christian X og ét for den danske modstandsbevægelse. Foto: Bjarke Følner (Dansk Jødisk Museum).
Mindeplade foran træet plantet til ære for 'kong Christian X' ved Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Pladen er opsat på mindeområdet for de personer, der risikerede deres liv for at redde jøder under Holocaust. Mens der for alle øvrige lande udelukkende er plantet træer til ære for enkeltpersoner, blev der i starten plantet tre træer for Danmarks vedkommende: ét for det danske folk, ét for kong Christian X og ét for den danske modstandsbevægelse. Foto: Bjarke Følner (Dansk Jødisk Museum).
Mindeplade foran træet plantet til ære for 'kong Christian X' ved Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Pladen er opsat på mindeområdet for de personer, der risikerede deres liv for at redde jøder under Holocaust. Mens der for alle øvrige lande udelukkende er plantet træer til ære for enkeltpersoner, blev der i starten plantet tre træer for Danmarks vedkommende: ét for det danske folk, ét for kong Christian X og ét for den danske modstandsbevægelse. Foto: Bjarke Følner (Dansk Jødisk Museum).
Mindeplade foran træet plantet til ære for 'den danske modstandsbevægelse' ved Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Pladen er opsat på mindeområdet for de personer, der risikerede deres liv for at redde jøder under Holocaust. Mens der for alle øvrige lande udelukkende er plantet træer til ære for enkeltpersoner, blev der i starten plantet tre træer for Danmarks vedkommende: ét for det danske folk, ét for kong Christian X og ét for den danske modstandsbevægelse. Foto: Bjarke Følner (Dansk Jødisk Museum).
Mindeplade foran træet plantet til ære for 'den danske modstandsbevægelse' ved Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Pladen er opsat på mindeområdet for de personer, der risikerede deres liv for at redde jøder under Holocaust. Mens der for alle øvrige lande udelukkende er plantet træer til ære for enkeltpersoner, blev der i starten plantet tre træer for Danmarks vedkommende: ét for det danske folk, ét for kong Christian X og ét for den danske modstandsbevægelse. Foto: Bjarke Følner (Dansk Jødisk Museum).
Rolf Roda Reitlingers skulptur på Denmark Square i Jerusalem. Skulpturen, der forestiller en redningsbåd, blev rejst i 1968 i forbindelse med indvielsen af Denmark Square. Indvielsen fandt sted i anledning af 25 året for de danske jøders flugt. Et halvt år tidligere havde det gamle grønttorv i København fået navnet Israels Plads, og indvielsen af Denmark Square var derfor også udtryk for en gensidig gestus. Foto: Dansk Jødisk Museum.
Rolf Roda Reitlingers skulptur på Denmark Square i Jerusalem. Skulpturen, der forestiller en redningsbåd, blev rejst i 1968 i forbindelse med indvielsen af Denmark Square. Indvielsen fandt sted i anledning af 25 året for de danske jøders flugt. Et halvt år tidligere havde det gamle grønttorv i København fået navnet Israels Plads, og indvielsen af Denmark Square var derfor også udtryk for en gensidig gestus. Foto: Dansk Jødisk Museum.
Bernhard Reders skulptur 'Såret kvinde' ved Frihedsmuseet i København. Indviet i 1969. Skulpturen er udført i italiensk kunststen. Inskriptionen lyder: 'Bernhard Reder 1897-1963. Såret kvinde 1943-1947. Gave fra kunstneren til det danske folk. I taknemmelighed for hjælpen til de jødiske medborgere oktober 1943'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Bernhard Reders skulptur 'Såret kvinde' ved Frihedsmuseet i København. Indviet i 1969. Skulpturen er udført i italiensk kunststen. Inskriptionen lyder: 'Bernhard Reder 1897-1963. Såret kvinde 1943-1947. Gave fra kunstneren til det danske folk. I taknemmelighed for hjælpen til de jødiske medborgere oktober 1943'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Mindesmærke på Israels Plads i København. Rød granitsten fra Israel. Udformet efter idéforlæg af Rolf Roda Reitlinger. Billedhugger Josef Salamon huggede stenen til og indgravede inskriptionen. Inskriptionen på stenen er skrevet på hebraisk. Stenen er placeret på en bordursten, hvorpå inskriptionerne er oversat til dansk: 'Og det blev aften, og det blev morgen', samt 'Denne sten fra det hellige land er en gave til det danske folk fra Danmarks Venner i Israel 1975'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Mindesmærke på Israels Plads i København. Rød granitsten fra Israel. Udformet efter idéforlæg af Rolf Roda Reitlinger. Billedhugger Josef Salamon huggede stenen til og indgravede inskriptionen. Inskriptionen på stenen er skrevet på hebraisk. Stenen er placeret på en bordursten, hvorpå inskriptionerne er oversat til dansk: 'Og det blev aften, og det blev morgen', samt 'Denne sten fra det hellige land er en gave til det danske folk fra Danmarks Venner i Israel 1975'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Mindeplade for G. F. Duckwitz. Opsat i 1979 på Frieboeshvile i Lyngby, som var Duckwitz' privatbolig under besættelsen. Initiativet kom fra Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, som flyttede ind i 1970'erne og stadig har til huse i bygningen. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Mindeplade for G. F. Duckwitz. Opsat i 1979 på Frieboeshvile i Lyngby, som var Duckwitz' privatbolig under besættelsen. Initiativet kom fra Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, som flyttede ind i 1970'erne og stadig har til huse i bygningen. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Holocaust-monument ved synagogen i Krystalgade i København. Mindesmærket er udført af billedhugger Josef Salamon og blev færdiggjort i 1989. Inskription på hebraisk og på dansk: 'I ærbødigt minde om seks millioner ofre for nazismens jødeforfølgelser 1933-45... Deres blod er dyrebart i hans øjne'. Foto: Bernhard Stiebelmann (Dansk Jødisk Museum).
Holocaust-monument ved synagogen i Krystalgade i København. Mindesmærket er udført af billedhugger Josef Salamon og blev færdiggjort i 1989. Inskription på hebraisk og på dansk: 'I ærbødigt minde om seks millioner ofre for nazismens jødeforfølgelser 1933-45... Deres blod er dyrebart i hans øjne'. Foto: Bernhard Stiebelmann (Dansk Jødisk Museum).
Mindesten for de polske-jødiske Holocaustofre på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København. Udført af Josef Salamon og rejst år 1991. Forsideinskription på polsk og dansk: 'Nigdy wiecej / Aldrig mere'. Bagsideinskription på jiddisch og på dansk: 'Skænket af de polske jøder i Danmark til minde om de polske Holocaustofre 1939-1945'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Mindesten for de polske-jødiske Holocaustofre på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København. Udført af Josef Salamon og rejst år 1991. Forsideinskription på polsk og dansk: 'Nigdy wiecej / Aldrig mere'. Bagsideinskription på jiddisch og på dansk: 'Skænket af de polske jøder i Danmark til minde om de polske Holocaustofre 1939-1945'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Peter Brandes' skulptur 'Foden' i Mineralvandsgården, Tuborg Havn. Afsløret den 8. december 1994. Fremstillet i stentøj belagt med porcelænsmasse. Skulpturen fungerer som et symbol på flugten. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Peter Brandes' skulptur 'Foden' i Mineralvandsgården, Tuborg Havn. Afsløret den 8. december 1994. Fremstillet i stentøj belagt med porcelænsmasse. Skulpturen fungerer som et symbol på flugten. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Kerstin Ahlgrens skulptur 'Den hjälpanda handen' i Höganäs. Rejst til minde om byens modtagelse af flygtninge fra Danmark. Afsløret i 2003 ved 60 året for flugten i oktober 1943. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Kerstin Ahlgrens skulptur 'Den hjälpanda handen' i Höganäs. Rejst til minde om byens modtagelse af flygtninge fra Danmark. Afsløret i 2003 ved 60 året for flugten i oktober 1943. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Theresienstadt-mindesten på Langelinie i København. Rejst af Theresienstadtforeningen og afsløret på 65-årsdagen for deportationen, den 2. oktober 2008. Inskriptionen lyder: 'Theresienstadt-foreningen har sat denne sten til minde om den 2. oktober 1943, hvor danske jøder om bord på det tyske troppetransportskib Wartheland blev deporteret til Swinemünde og derfra videre i kreaturvogne til koncentrationslejren Theresienstadt, hvor de var fanger i 18 måneder. Med samme skib var også danske kommunister, som blev sendt til koncentrationslejren Stutthof'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Theresienstadt-mindesten på Langelinie i København. Rejst af Theresienstadtforeningen og afsløret på 65-årsdagen for deportationen, den 2. oktober 2008. Inskriptionen lyder: 'Theresienstadt-foreningen har sat denne sten til minde om den 2. oktober 1943, hvor danske jøder om bord på det tyske troppetransportskib Wartheland blev deporteret til Swinemünde og derfra videre i kreaturvogne til koncentrationslejren Theresienstadt, hvor de var fanger i 18 måneder. Med samme skib var også danske kommunister, som blev sendt til koncentrationslejren Stutthof'. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Georges Weils skulptur 'Teka bashofar gadol lecheruteinu' (Lad den store shofar forkynde vor befrielse). Rejst i 1997 ved Kulturhuset Pyramiden i Gilleleje. Det hebraiske ord 'shofar' henviser til det vædderhorn man blæser i ved det jødiske nytår, blandt andet for at mane til moralsk eftertanke. Skulpturen er ment som et minde om den vellykkede flugt, men også som et minde om de jøder, der blev fanget på loftet i Gilleleje Kirke. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Georges Weils skulptur 'Teka bashofar gadol lecheruteinu' (Lad den store shofar forkynde vor befrielse). Rejst i 1997 ved Kulturhuset Pyramiden i Gilleleje. Det hebraiske ord 'shofar' henviser til det vædderhorn man blæser i ved det jødiske nytår, blandt andet for at mane til moralsk eftertanke. Skulpturen er ment som et minde om den vellykkede flugt, men også som et minde om de jøder, der blev fanget på loftet i Gilleleje Kirke. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).

Mindesmærker og erindringskultur

Mindesmærker fremstiller historiske begivenheder vidt forskelligt - afhængigt af hvornår de er rejst, til hvilket formål og af hvem. Samtidig er det forskelligt, hvilke nationale myter, idealer og aktuelle politiske behov som ligger til grund for de enkelte mindesmærkers tilblivelse. De mindesmærker, der er rejst til minde om danske jøders krigsoplevelser, vidner om væsentlige karaktertræk ved efterkrigstidens erindringskultur i  Danmark, Israel og USA.


Når man ser på, hvordan danske jøders krigsoplevelser er blevet fortolket og fremstillet i efterkrigstidens mindesmærkekultur, kan man inddele udviklingen i tre perioder: Perioden fra krigens afslutning til ca. 1960, perioden fra 1960'erne til slutningen af 1980'erne og endelig perioden fra slutningen af 1980'erne og frem til i dag.

For Danmarks Frihed, 1945-1960 
I de første år efter krigen er mindesmærkekulturen i Danmark præget af et altovervejende fokus på det nationale og på modstandskampen. De danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943 fremstilles ikke som en særskilt begivenhed på mindesmærkerne. I stedet indgår begivenheden på forskellig vis som et implicit element i historien om de illegale danske flygtningetransporter til Sverige og i bredere forstand som et led i fortællingen om den danske modstandskamp og dens ofre. Mindesmærkerne skelner ikke mellem jødiske og ikke-jødiske danske flygtninge eller mellem flygtningetransporterne i oktober 1943 og de illegale ruter i almindelighed.

Det dansk-jødiske samfund rejste i 1946 et mindesmærke til minde om de danske jøder, der omkom i koncentrationslejren Theresienstadt. Men i den bredere mindesmærkekultur blev de dansk-jødiske ofre og årsagen til deres død ikke udspecificeret på mindesmærkerne. Der er ingen henvisninger til deres jødiske baggrund, til den nazistiske jødeforfølgelse eller til jødeaktionen i oktober 1943. I stedet optræder de omkomne personer med jødisk baggrund under overskrifter som fx "Til minde om vore faldne i kamp for Danmark" og "For Danmarks Frihed". De jødiske ofre blev på denne måde indskrevet i den nationale modstandsfortælling, som dominerede erindringskulturen i de tidlige efterkrigsår.

Det stærkt patriotiske og modstandsorienterede fokus i den umiddelbare efterkrigstid skal givetvis ses i lyset af ønsket om at bortlede opmærksomheden fra den samarbejdspolitik, som Danmark havde ført i de første år af besættelsestiden. Mens der i de første år efter krigen var en voldsom aktivitet i mindesmærkekulturen, faldt aktiviteterne markant i 1950'erne. Den nationale genoprejsning og fortællingen om den danske modstand, som havde været så nødvendig i de første efterkrigsår, blev efterhånden mindre nødvendig i takt med den nye politiske virkelighed, som tegnede sig med begyndelsen på Den Kolde Krig og Danmarks medlemskab af NATO.

Et lys i mørket, 1961-1987
Det var ikke kun i de tidligere besatte lande, at Nazi-Tysklands forfølgelse og masseudryddelse af jøder indtog en ringe plads i den nationale erindring i de første år efter krigen. Det samme gjaldt også i Tyskland og til dels i de to lande, hvor der efter Holocaust boede flest jøder: USA og Israel. Men fra begyndelsen af 1960'erne gennemgik den israelske og amerikanske erindringskultur en rivende udvikling, som også satte sig tydelige spor i den danske mindesmærkekultur.

Mindet om de 6 millioner omkomne jøder blev for alvor en del af den fælles israelske erindringskultur efter den intensive mediedækning af retssagen mod nazisten Adolf Eichmann i Jerusalem i 1961. Også i USA voksede opmærksomheden om Holocaust. Som i Israel var det først efter retssagen mod Adolf Eichmann, og måske særligt efter Seksdageskrigen i 1967, at Holocaust for alvor blev en central del af den amerikanske bevidsthed. 

I takt med det stigende fokus på Holocaust i Israel og USA voksede også opmærksomheden om de danske jøders flugt til Sverige og den ekstraordinære historie om redningen - en begivenhed, som i forhold til det øvrige billede af Holocausts rædsler, fremstod som et ganske unikt lys i mørket.

Udviklingen i Israel og USA førte til en lang række nye mindesmærker og "taknemmelighedsmonumenter", som blev rejst på israelsk og amerikansk initiativ, og blev opsat i både Israel og Danmark. Til gengæld blev der ikke rejst nye monumenter på dansk initiativ. I Danmark blev hjælpeindsatsen i oktober 1943 stadig først og fremmest anskuet som et led i fortællingen om modstandsbevægelsens bedrifter, mens den i Israel og USA blev set i et bredere Holocaust perspektiv, hvorfor redningen blev fejret som "lyset i mørket"

Det ensidige fokus på de positive sider ved oktober 1943 medførte, at periodens mindesmærker udelukkende fokuserede på jødeaktionens hjælpere frem for dens ofre. Der blev derfor ikke rejst nye mindesmærker til minde om de danske jøder, som omkom under flugten, eller de danske jøder, som blev deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. At Holocaust så at sige også ramte Danmark, blev ikke markeret. Danmark var og blev et særtilfælde.

En del af Holocaust, 1987 - i dag
I løbet af 1980'erne, og særligt efter Murens Fald i 1989, skete der en veritabel eksplosion i antallet af Holocaust-monumenter i Europa, Israel og USA. Flere tusinde nye mindesmærker så dagens lys, og udviklingen slog også igennem i Danmark, hvor den kulminerede omkring fejringen af 50-året for Danmarks befrielse i 1995. 

Modsat den tidlige efterkrigstid henviser mindesmærkerne fra denne periode nu tydeligt til flugten i oktober 1943 som en selvstændig begivenhed. Frem for nationalt orienterede begreber som "danske" og "landsmænd" er der nu tydelige referencer til det faktum, at det var jøder, som blev ramt af den nazistiske forfølgelse. Og ikke blot de positive aspekter omkring oktober 1943 er blevet markeret. Særligt i de senere år er også deportationen af jøder fra Danmark til koncentrationslejren Theresienstadt blevet markeret i mindesmærkekulturen.

Inden for det jødiske samfund i Danmark er nybruddet blandt andet kommet til udtryk gennem beslutningen om at etablere et Holocaust-monument ved synagogen i Krystalgade og et mindesmærke for de omkomne polske jøder under Holocaust på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Mindesmærkerne blev rejst efter pres fra gruppen af polske jøder i Danmark, der kom til landet i perioden 1969-1973 og længe havde ønsket sig et mindesmærke, som reflekterede deres egne erindringer om krigen og deres familiers skæbne. Mens 99 % af de danske jøder overlevede Holocaust, var historien i Polen en ganske anden. Her blev over tre millioner jøder myrdet under Holocaust, og det var dette minde, som de polske jøder bragte med sig til Danmark. Mindesmærkerne illustrerer således tydeligt, at der findes meget forskellige erindringer om Anden Verdenskrig blandt forskellige grupper af jøder i Danmark. 

De mange nye mindesmærker, som er rejst siden slutningen af 1980'erne, tyder umiddelbart på, at erindringen om de danske jøders krigsoplevelser lever i bedste velgående. Men der findes også kritikere, som mener, at den stigende interesse for at sætte mindesmærker hænger sammen med, at emnet langsomt er på vej mod glemslen i takt med at de sidste generationer, der selv har oplevet krigen, er ved at forsvinde. 

I betragtning af de seneste års voksende aktivitet er der dog intet, der tyder på, at det sidste mindesmærke for danske jøders krigsoplevelser er sat.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket