Print
Bookmark and Share
Familien Simsons kasketmagerværksted i familiens lejlighed efter hjemkomsten fra Theresienstadt (Dansk Jødisk Museum).
Familien Simsons kasketmagerværksted i familiens lejlighed efter hjemkomsten fra Theresienstadt (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk
Ægteparret Kai og Dora Philipson med deres sønner Ole og Bent på vej til færgen i Helsingborg den 28. maj 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Ægteparret Kai og Dora Philipson med deres sønner Ole og Bent på vej til færgen i Helsingborg den 28. maj 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Øregård gymnasium, 2010. Gymnasiet fungerede som husvildelejr, eller forlægning, for de hjemvendte danske flygtninge fra maj til oktober 1945. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Øregård gymnasium, 2010. Gymnasiet fungerede som husvildelejr, eller forlægning, for de hjemvendte danske flygtninge fra maj til oktober 1945. Foto: Ole Akhøj (Dansk Jødisk Museum).
Steen Langebæks hjemrejse fra Göteborg 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Steen Langebæks hjemrejse fra Göteborg 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Simon Segel og to soldaterkammerater fra Den Danske Brigade i København umiddelbart efter Danmarks befrielse i maj 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Simon Segel og to soldaterkammerater fra Den Danske Brigade i København umiddelbart efter Danmarks befrielse i maj 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Ellen og Lothar Glogauer med deres datter Margot ved hjemkomsten til Danmark i sommeren 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Ellen og Lothar Glogauer med deres datter Margot ved hjemkomsten til Danmark i sommeren 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Fotografiet er taget i 1945 i forbindelse med familien Suntovs hjemkomst til Danmark, efter eksil i Sverige 1943-1945. Medarbejderne i Salomon Suntovs hattemagerværksted i Bredgade byder mester ”Velkommen hjem” (Dansk Jødisk Museum).
Fotografiet er taget i 1945 i forbindelse med familien Suntovs hjemkomst til Danmark, efter eksil i Sverige 1943-1945. Medarbejderne i Salomon Suntovs hattemagerværksted i Bredgade byder mester ”Velkommen hjem” (Dansk Jødisk Museum).
Egon Kux og hans hustru Adele havde været landvæsenselever i Danmark, før de i 1943 måtte flygte til Sverige. Efter befrielsen blev de i Sverige, hvor de underviste forældreløse jødiske børn, der havde overlevet ophold i koncentrationslejren Bergen-Belsen
Egon Kux og hans hustru Adele havde været landvæsenselever i Danmark, før de i 1943 måtte flygte til Sverige. Efter befrielsen blev de i Sverige, hvor de underviste forældreløse jødiske børn, der havde overlevet ophold i koncentrationslejren Bergen-Belsen
Familien Kagan og Grünbaum foran færgestationen i Sverige på vej hjem til Danmark i sommeren 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Familien Kagan og Grünbaum foran færgestationen i Sverige på vej hjem til Danmark i sommeren 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Malmøbåden ankommer til Frihavnen i København med danske flygtninge på vej hjem den 31. maj 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Malmøbåden ankommer til Frihavnen i København med danske flygtninge på vej hjem den 31. maj 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Danske flygtninge ombord på færgen Malmö på vej hjem til Danmark i maj 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Danske flygtninge ombord på færgen Malmö på vej hjem til Danmark i maj 1945 (Dansk Jødisk Museum).
Otto Schwarzbart efter hjemkomsten fra Theresienstadt med sin ´´plejemor´´, kredsformand for Kvindernes Liga for Fred og Frihed Anne Marie Nielsen og andre unge jødiske flygtninge, der før 1943 havde boet på Næstvedegnen. 1946 (Dansk Jødisk Museum).
Otto Schwarzbart efter hjemkomsten fra Theresienstadt med sin ´´plejemor´´, kredsformand for Kvindernes Liga for Fred og Frihed Anne Marie Nielsen og andre unge jødiske flygtninge, der før 1943 havde boet på Næstvedegnen. 1946 (Dansk Jødisk Museum).
Taknemmeligheden over Sveriges modtagelse af de danske flygtninge fra stor både under og efter krigen. Her et takkekort, der blev gemt som et kært minde af en dansk-jødisk familie. (Dansk Jødisk Museum).
Taknemmeligheden over Sveriges modtagelse af de danske flygtninge fra stor både under og efter krigen. Her et takkekort, der blev gemt som et kært minde af en dansk-jødisk familie. (Dansk Jødisk Museum).

Hjemkomst

Da Danmark blev befriet den 4. maj 1945 eksploderede glæden blandt danskere hjemme og ude. De over 7.000 jødiske flygtninge, der opholdt sig i Sverige, og de jødiske deporterede, som var hentet hjem fra Theresienstadt med De Hvide Busser, kunne vende hjem. Det skulle imidlertid snart vise sig, at hjemkomsten til Danmark for en del af flygtningene blev præget af store praktiske problemer og skuffelser.


Genintegrationen af den jødiske gruppe i det danske samfund efter befrielsen i 1945 forløb faktisk uden den store opmærksomhed. Men det var ikke en automatisk udvikling. Den danske stat ville og kunne ikke acceptere en social deklassering af den jødiske minoritet, som havde mistet boliger, forretninger, ejendele og formue og for manges vedkommende stiftet gæld for at finansiere flugten. Den danske samlingsregering, der blev etableret efter befrielsen, fik gennemført Lov om erstatning til besættelsestidens ofre i oktober 1945, der som en selvfølgelighed omfattede den jødiske gruppe. Loven gav adgang til såkaldt tortgodtgørelse til de personer, der havde været deporterede, men omfattede også hjælp til genetablering af hjem og forretning, studiehjælp og indfrielse af flugtgæld. Den danske stat medvirkede således i betydeligt omfang til – på efterbevilling – at finansiere de danske jøders flugt til Sverige. Både den kollektive og individuelle erindring er stort set renset for henvisninger til disse økonomiske forhold, som mindede - og stadig minder – om både moralske dilemmaer og personlige nederlag.

Erstatning
Erstatningsloven omfattede som hovedregel kun danske statsborgere. Tyske og tjekkiske jøder fik afslag på deres ansøgninger. Derimod blev der rutinemæssigt givet dispensation til de russiske og østeuropæiske jøder, som var indvandret til Danmark i årene efter 1900, men som endnu ikke havde søgt eller opnået dansk statsborgerskab. Der blev samlet udbetalt 1,1 mio. kr. i tortgodtgørelse til de deporterede fra Theresienstadt. 77 % af de deporterede fik dermed erstatning for frihedsberøvelsen.

Det kan endvidere anslås, at den danske stat gennem Erstatningsloven bidrog direkte med mindst 700.000 kr. til finansieringen af de danske jøders flugt til Sverige. Beløbet udbetaltes til indfrielse af gæld, der var stiftet under flugten, eller som erstatning for ejendele og værdier, der var solgt for at betale for overfarten til Sverige. 

Erstatningsloven har siden 1945 gennemgået en række revisioner. I 1969 sørgede en lovændring for, at personer, der havde pådraget sig lidelser, der medførte en invaliditet på 50 %, kunne ydes erstatning. Desuden betød lovændringen en øget anerkendelse af psykiske lidelser, bl.a. som følge af diagnosticering af KZ-syndromet. I 1986 ændredes loven således, at der udbetaltes erstatning ved en invaliditetsgrad på 25 %.

Centralkontoret for særlige Anliggender
Få dage efter Danmarks befrielse oprettedes ”kontorer for særlige anliggender” i landets købstæder. Et fælles kontor for København, Frederiksberg og Gentofte – Centralkontoret - blev toneangivende for resten af landet. Opgaven var at yde umiddelbar hjælp og kompensation til besættelsestidens ofre og sikre repatrieringen af Sverigesflygtningene. 4.200 tidligere jødiske flygtninge modtog hjælp og udgjorde samlet set 25 % af Centralkontorets klientel. Tallene betyder, at mindst halvdelen af de danske jøder ved hjemkomsten havde behov for – og fik – økonomisk hjælp.

I takt med at de danske flygtninge fra Sverige vendte hjem hen over sommeren 1945, var det tydeligt, at en stor del ikke kunne vende hjem til deres tidligere bolig. I alt 1.534 tidligere flygtninge og deporterede passerede derfor gennem en husvildelejr i Danmark, inden de kunne etablere et nyt hjem i Danmark. I perioden fra maj 1945 til maj 1946 eksisterede der i alt 6 husvildelejre, også kaldet forlægninger, i Danmark. 90  - 95 % af beboerne var jøder.

Det akutte behov for økonomisk hjælp, tag over hovedet og erstatning er forsvundet ud af både den kollektive og individuelle erindring. Mange betragtede det sandsynligvis som skamfuldt at modtage offentlig hjælp. Hertil kommer, at erstatningssagerne rummede meget ubehagelige konflikter, idet hovedparten af de jødiske familiers tab skyldtes tyveri og misbrug begået af andre danskere. Offentlig debat om sådanne sager kombineret med en diskussion af rimeligheden af de summer, de danske jøder blev afkrævet for overfarten til Sverige, kunne have drevet en alvorlig kile ind i det danske samfund.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket