Print
Bookmark and Share
Her ses en grundplan over udstillingen. Cirklernes lysende ydersider symboliserer redningen af de danske jøder. Dette står i kontrast til cirklernes mørke indre, der fortæller om konsekvenserne af krig og forfølgelse.
Her ses en grundplan over udstillingen. Cirklernes lysende ydersider symboliserer redningen af de danske jøder. Dette står i kontrast til cirklernes mørke indre, der fortæller om konsekvenserne af krig og forfølgelse.
Udforsk
Udforsk

De mange rejser hjem

I perioden mellem den 28. maj og 10. juni ankom 1.200 personer om dagen til Danmark fra Sverige. Et fåtal rejste hjem uden om den officielt organiserede hjemrejse.

Ved befrielsen befandt der sig 18.500 danske flygtninge i Sverige. Planlægningen holdt, og hjemrejsen lykkedes over al forventning.

Information om hjemrejsen
Information om hjemrejsen
I svenske aviser kunne flygtninge finde præcise oplysninger om hjemrejsen i annoncer indrykket af Det Kongelige Danske Gesandtskab. Også svensk radio viderebragte informationer om de danske flygtninges hjemrejse (Dansk Jødisk Museum).
Hjemrejsepapirer
Hjemrejsepapirer
Alle flygtninge fik et lille hæfte som dette. Det var nummereret og indeholdt oplysningen om hjemrejsedatoen, afgangstid og -sted, billetter samt en kvittering for aflevering af svenske rationeringskort (Dansk Jødisk Museum).
Hjemad
Hjemad

Dansk jødiske familier på vej hjem fra Sverige. Mange tog deres fineste tøj på.

Med blomster ses familien Grünbaum genforenet med familiemedlemmer, der havde været i Theresienstadt og familien Kagan foran færgestationen i Malmø i maj 1945 (Foto: Dansk Jødisk Museum).

Næsten hjemme
Næsten hjemme
Ved indsejlingen til Frihavnen i København blev flygtningene hilst velkommen hjem med viftende dannebrogsflag her den 31. maj 1945 (Foto: Dansk Jødisk Museum).
Hjemme igen
Hjemme igen
På Østerbrogade 60 i København blev familien Salomon hilst velkommen hjem i 1945. Gadedøren var blevet pyntet med bøgegrene og en hilsen sat op over døren til den hjemvendte familie (Foto: Dansk Jødisk Museum).
Hjemme igen
Hjemme igen
Fiskekutteren Elisabeth og dens skipper, Ejnar Larsen, vender hjem til Dragør fra eksil i Sverige den 6. maj 1945. Ejnar Larsen sejlede i oktober 1943 ca. 70 jøder til Sverige fra Dragør i sin kutter. Han flygtede selv til Sverige, da Gestapo begyndte at vise interesse for hans aktiviteter. Elisabeth har stadig kajplads i Dragør Havn (Foto: Dragør Lokalarkiv).

Adgang fra bibliotekshaven

Der er adgang til særudstillingen HJEM fra Bibliotekshaven på Slotsholmen. Her er der etableret handicapadgang og indenfor er der billetsalg og garderobe.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket