Print
Bookmark and Share
Her ses en grundplan over udstillingen. Cirklernes lysende ydersider symboliserer redningen af de danske jøder. Dette står i kontrast til cirklernes mørke indre, der fortæller om konsekvenserne af krig og forfølgelse.
Her ses en grundplan over udstillingen. Cirklernes lysende ydersider symboliserer redningen af de danske jøder. Dette står i kontrast til cirklernes mørke indre, der fortæller om konsekvenserne af krig og forfølgelse.
Udforsk
Udforsk

CIRKEL 1 - VELKOMMEN HJEM

Hjemme igen - men til hvad

Redningen af de danske jøder er blevet verdensberømt. Næsten 99% af de danske jøder overlevede Holocaust.

Nogle kom hjem og kunne genoptage tilværelsen, hvor de slap den i oktober 1943. Andre stod overfor store udfordringer. Familier var blevet splittet, nogle havde mistet alt og havde hverken bolig, job eller ejendele at vende hjem til. Belastende oplevelser skulle håndteres i en tid uden den moderne danske velfærdsstats krise- og psykologhjælp.

Hjemkomsten var bestemt ikke enkel for alle.

Gemte børn
Gemte børn

Tove Warchaffsky, var tre år, da hendes mor traf beslutningen om at lade hende blive tilbage hos et fremmed ægtepar, da hun flygtede fra Gilleleje i oktober 1943.

Mindst 148 børn blev skjult i Danmark, fordi deres forældre ikke turde tage dem med sig på flugten. For mange af dem var forældrenes hjemkomst starten på familiemæssige og personlige forviklinger, ingen havde forestillet sig om fremtiden i de hektiske oktoberdage i 1943 (Foto: Dansk Jødisk Museum).

Statsløse
Statsløse
Philip Plon havde ingen rettigheder, da han kom tilbage til Danmark. Han var statsløs, østrigsk jøde. Han kom til Danmark som 19-årig i 1938, hvor han havde arbejdet som landbrugselev. Han nåede til Sverige i 1943, men var efter hjemkomsten stadig statsløs og helt overladt til hjælp fra sit personlige netværk (Foto: Dansk Jødisk Museum).
Hjemløs
Hjemløs

Martin og Henni Rubinowitz med deres mor Slowa Rubinowitz fotograferet i Hälsingborg 1945. De blev arresteret af Gestapo, men på mirakuløs vis blev familien sluppet fri og kom til Sverige. Oplevelserne tog hårdt på forældrene.

Da de endelig kom tilbage til Danmark, var deres lejlighed genudlejet. De måtte som tusinder andre flygtninge bo i flygtningelejre, da de kom hjem fra Sverige (Foto: Dansk Jødisk Museum).

Tur-retur, men hvortil?
Tur-retur, men hvortil?

I 1945 ville familien Posner ikke flygte mere. Som tyske jøder oplevede de den 9. november 1938 Krystalnatten i Tyskland og flygtede kort efter. Familien kom til Danmark som mellemstation på vej til USA. De måtte flygte igen i oktober 1943, denne gang til Sverige.

Efter hjemkomsten 1945 opgav forældrene drømmen om at rejse videre og blev i Danmark.

Familien Posners lejlighed i København var bevaret af Københavns Kommunes Socialtjeneste, og de kunne flytte ind med det samme (Foto: Dansk Jødisk Museum).

For altid forandret
For altid forandret

Familien Simson kunne vende hjem til deres lejlighed og kasketmagerværksted i Sankt Peders Stræde i 1945. Faderen, Hirsch havde nået at betale flere års husleje til naboerne. Men flugten mislykkedes, og familien blev deporteret til Theresienstadt.

Opholdet dér mærkede dem alle for livet. Det var ikke nogen nem opgave at starte forfra (Foto: Dansk Jødisk Museum).

Døde under flugt
Døde under flugt

Helene og Nathan Cipikoff druknede under flugten til Sverige. I Danmark havde Nathan haft en systue og været trofast medlem af håndværkerforeningen. I midten ses det druknede ægtepars søn, Martin, sammen med Jødisk Håndværkerforenings bestyrelse.

46 personer mistede livet i forbindelse med flugten: 23 druknede i Øresund. 16 begik selvmord. To blev skudt under flugtforsøg og fem døde af chok, udmattelse og sygdom (Foto: Dansk Jødisk Museum).

Døde i Theresienstadt
Døde i Theresienstadt

På Mosaisk Vestre Begravelsesplads ved Vestre Kirkegård i København rejste Det Mosaiske Troessamfund et monument til minde om de 53 danske jøder, som omkom i kz-lejren Theresienstadt.

Monumentet blev afsløret ved en ceremoni den 22. september 1946 og er skabt af den dansk-jødiske kunstner Siegfried Wagner. Foruden navnene på de omkomne bærer stenen denne inskription: Mindestenen her er rejst for dem af vore trosfæller der okt. 1943 blev deporteret til Theresienstadt og der bukkede under for deres lidelser. De troede på Gud og på retfærdighedens sejr. Ære være deres minde. Syv mænd døde i andre lejre (Foto: Ole Akhøj/Dansk Jødisk Museum).

Adgang fra bibliotekshaven

Der er adgang til særudstillingen HJEM fra Bibliotekshaven på Slotsholmen. Her er der etableret handicapadgang og indenfor er der billetsalg og garderobe.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

Særåbningstid
31. oktober 2013 - 31. maj 2014
Tirsdag - fredag: 12 - 17
Lørdag og søndag: 10 - 17
Mandag: lukket