Print
Bookmark and Share
Den tidligere synagogebygning i Aalborg, før 1945. Dansk Jødisk Museum.
Den tidligere synagogebygning i Aalborg blev i 1945 udsat for shalburgtage-angreb. På daværende tidspunkt fungerede bygningen som byarkiv. Dansk Jødisk Museum.
Den tidligere synagogebygning i Aalborg blev i 1945 udsat for shalburgtage-angreb. På daværende tidspunkt fungerede bygningen som byarkiv. Dansk Jødisk Museum.
Interiør af synagogen i Aalborg, 1933. Fotograf: F. Karner. Dansk Jødisk Museum.
Torah-peger af sølv, skal erstatte læserens hånd. Mester: Abraham Bæhr, Aalborg, ca. 1840'erne. Har tidligere tilhørt Mosaisk Troessamfund som skænkede den til Dansk Jødisk Museum i 2011.

Aalborg Synagoge

Aron Jacob flyttede i 1804 til Aalborg fra Viborg, hvor han nogle år forinden havde opnået tilladelse til at oprette en synagoge. Efter ankomsten til Aalborg sendte han en lignende ansøgning til byens kancelli sammen med Henrik Wulff Bendix, der var kommet Aalborg som en af de første jøder i 1801. Samtidig ansøgte en tredje jøde Raphael Hartvig Cohn om det samme, hvorfor kancelliet besluttede, at en afgørelse først vil blive truffet når alle parter kunne enes.

Måske af samme grund gik der mange år før byens menighed fik sig en synagoge, måske har økonomiske årsager spillet ind. Da Raphael Cohen døde i 1848 testamenterede han 400 rdl. til opførelse af en synagoge i Aalborg. Aron Jacobs søn Simon blev primus motor på projektet, og den 16. august 1854 stod den nye synagoge klar til indvielse. Menighedens første rabbiner var Salomon Mielziner, der i 1851 var indvandret til byen fra Schubin i Polen.

De følgende årtier dalede menighedens medlemstal, og i 1890 foregik der ikke længere gudstjenester i Synagogen. Det Mosaiske Trossamfund overdrog i 1924 synagogen til Aalborg kommune, hvor bygningen skiftede funktion til stadsarkiv.

Men bygningens tidligere funktion som synagoge blev ikke glemt. Natten til den 19. marts 1945 sprængte Schalburgkorpset – et korps af danskere i tysk tjeneste under besættelsen – bygningen i luften, og den brændte herefter ned. Resterne af synagogen blev senere ryddet, og i dag er der kun ét bevis fra fortiden tilbage, nemlig vejnavnet ”Synagogegade”.

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Annamette Andersen, Aalborgbogen 1990. Store Nygade-kvarteret i Aalborg (1990)