Print
Bookmark and Share
Den jødiske begravelsesplads i Aarhus, ca. 1950. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Aarhus, ca. 1950. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Aarhus, ca. 1950. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Aarhus, ca. 1950. Dansk Jødisk Museum.

Aarhus begravelsesplads

Den jødiske begravelsesplads i Aarhus er som meget andet i byens jødiske historie tæt forbundet med storkøbmanden Hartvig Philip Rée. Han var manden, der stiftede byens jødiske menighed, indrettede byens synagoge i sit private hjem og formidlede byens mosaiske begravelsesplads.

Folketællingen i 1834 melder om 53 bosiddende jøder i Aarhus - en lille menighed, der, på daværende tidspunkt, var langt overgået i størrelse af menighederne i Aalborg og Randers. Alligevel havde menigheden allerede i 1824 fået en begravelsesplads på Frederiks Allé.

Det var langt fra alle menigheder i Danmark forundt at have deres egen begravelsesplads, da det stillede store økonomiske krav at oprette. Dem kunne rigmanden Hartvig Rée imidlertid indfri, og dermed kunne de aarhusianske jøder se frem til et gravsted i deres egen hjemstad. Nogen stor plads blev det aldrig. Der findes 62 kendte gravpladser, som både tæller aarhusianske og horsensianske jøder, da Horsens først fik en begravelsesplads i 1850, og dermed indtil da måtte benytte begravelsespladsen i Aarhus. At pladsen aldrig blev større hænger sammen med, at det jødiske indbyggertal i Aarhus svandt ind siden 1834 i takt med jødernes generelle migration fra provinsbyerne til hovedstaden.

Den sidste jødiske begravelse i Aarhus fandt sted i 1905.

 

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Dybdahl, Vagn, ”Den jødiske kirkegård” i: Demokraten, Århus,15. september (1957)

Se også: Den Jødiske Kirkegård i Århus