Print
Bookmark and Share
Gravsten over Isaac Moses Warburg (1777-1868), der var Assens jødiske menigheds sidste rabbiner. Dansk Jødisk Museum.
Jonas Wulff Seligmann og hustru. I 1824 indrettede Seligmann synagoge i sit private hjem på Østergade 40. Dansk Jødisk Museum.
Prospekt over Assens. Nationalmuseet.

Assens Synagoge

Det er ikke meget vi ved om den jødiske menighed og synagogen i Assens. Den første jøde der bosatte sig i Assens var Nathan Epstein i 1789, og i 1801 fik også Isaac Moses Warburg borgerskab som købmand. I tiden derefter kom flere til, bl.a. købmanden Jonas Wulff Seligmann i 1804. Sikkert er det, at menigheden den 24. april 1804 – samme år som den jødiske menighed i Fåborg – fik tilladelse til etablere en synagoge i et dertil indrettet lokale, mod at man ikke afholdt gudstjenester andre steder i byen. Det blev dog først realiseret i 1824, da Jonas Wulff Seligmann indrettede en lille synagoge i sit private hjem. Samme Seligmann stod bag anlæggelsen af byens jødiske begravelsesplads året efter. Han afgik ved døden den 17. november 1847, og om synagogen fortsat var i drift på dette tidspunkt, vides ikke med sikkerhed.

En borger fra Assens ved navn Kristian Rosted beretter om, at han i tiden omkring 1874 så det lokale, hvor synagogen havde været indrettet. Lokalet lå i Skipper Thygesens ejendom i Ladegaardsgade. Hvis der er tale om samme synagoge som Seligmann oprettede i sit daværende hjem, så tyder det altså på at synagogedriften i byen var ophørt på dette tidspunkt. Rosted skriver også, at Isaac Moses Warburg var den sidste jødiske præst i byen, og han døde i 1868, og ligger begravet på byens jødiske begravelsesplads (A-3-2). Helt tømt for jøder har byen dog ikke været.

Rosted fortæller videre, at der i 1870’erne var flere »fine jødiske jomfruer« i gadebilledet, og at de kom sammen med byens kristne borgere. Ifølge en folketælling fra 1834 var der 69 bosatte jøder i Assens, mens antallet i 1845 var faldet til 54. Ifølge menighedens egen indberetning skulle der dog i 1845 være 76 jøder tilknyttet Assens synagoge. Forskellen på de to tal kan være at finde i det faktum at ikke blot jøder fra Assens by, men også egnene omkring var tilknyttet synagogen.

Tendensen har dog utvivlsomt været, at medlemstallet er dalet i sidste halvdel af 1800-tallet, som det var tilfældet i de andre provinsmenigheder.

 

Læs mere:

Kr. Rosted, Assens Bys Bog. Rids i anledning af byens 400 års jubilæum