Print
Bookmark and Share
Synagogebygningen i Faaborg, der i dag bruges af den lokale frimurerloge. Dansk Jødisk Museum.
Synagogebygningen i Faaborg, der i dag bruges af den lokale frimurerloge. Dansk Jødisk Museum.
Torahkappe til Torahrulle fra menigheden i Faaborg. Tidligere tilhørt Mosaisk Troessamfund, siden 2011 Dansk Jødisk Museum.

Faaborg Synagoge

Den jødiske menighed i Faaborg blev etableret af Abraham Lucas, der fik borgerskab som handelsmand i byen i 1796. Han kom til Faaborg fra Slesvig by, han og en del af hans søskende er de første medlemmer af menigheden i Faaborg.

Siden fik menigheden medlemmer, der ikke boede i Faaborg, men f.eks. i Rudkøbing, Svendborg, Nyborg og Kerteminde. Jøder skulle være medlemmer af en jødisk menighed, og i Odense, kunne man ikke optage særlig mange medlemmer i menigheden, da man kun rådede over en meget lille begravelsesplads.

Allerede den 17. februar 1804 havde kong Christian VII givet tilladelse til, at der i Faaborg måtte indrettes en synagoge og afholdes gudstjeneste i ejendommen i Klostergade nr. 10-12. Således startede byens synagogedrift, om end den jødiske menighed først står angivet som ejere af bygningen fra 1814. Det skyldes formentlig, at menigheden ikke har haft råd til at købe den før, og derfor har været nødsaget til at leje sig ind hos den daværende ejer fru Ploug.

I midten af 1800-tallet var menighedens medlemstal på sit højeste, og derned blev kårene i synagogen i Klostergade for trange. Heraf udsprang et ønske om en ny synagoge, og en pengeindsamling gik i gang. Den 6. juni 1859 opfordrede repræsentanterne for menigheden Herman Jacob Hertz, Levin Wulff Cohen og formand Isak Hartvig den jødiske menighed i Faaborg til at komme med økonomiske bidrag til opførelsen af en ny synagoge. Man ansøgte desuden borgerrepræsentationen om økonomisk hjælp til synagogeopførelsen, hvilket gav pote. Faaborgs jøder havde nemlig via formue- og lejlighedsskat bidraget til afbetalingen af byens kirkes restaurering. Endvidere havde de fejlagtigt betalt bidrag til kirken i 10 år, og disse penge fik den jødiske menighed nu retur. Samlet bidrog borgerrepræsentationen med 199 rbl. til synagogens opførsel, mens den private indsamling dækkede resten. Dermed kunne overrabbineren for det mosaiske trossamfund Abraham Alexander Wolff indvie synagogen den 7. september 1860. 

Det vær næppe tilsigtet fra menighedens side, at medlemstallet skulle dale i årene efter den nye, flotte synagoge stod færdig. Ikke desto mindre skete der en halvering af medlemstallet fra 1870 til 1880, og i selve Faaborg var der blot 31 jøder tilbage. I 1901 var der 16 registrerede jøder tilbage, og samme år forlod rabbineren Levin Moses Wallach også menigheden.

Synagogen trådte ud af funktion i 1907, mens bygningen først blev solgt i 1914. Den gamle synagogebygning er dog stadig at finde i Klostergade, og rummer i dag en Frimurerloge.

 

Læs mere:

Tilladelse givet af Christian VII den 17. feb. 1804. Se Rigsarkivet: 5. Departements Registrant for Aarene 1804-1805

”Opfordring til bidrag af en ny synagoge i Faaborg”, underskrevet af H. Hertz, L. Cohen og I. Hartvig den 6. juni 1859. Se MT’s arkiv, Rigsarkivet- 1241

Boolsen, Vibeke: ”En, to, mange… Indvandrerstatistik og dansk-jødisk historieskrivning. Om Faaborgs jøder”, RAMBAM, nr. 2, 1993, s.26-37