Print
Bookmark and Share
Udsnit af Torahvimpel for Moritz Magnus Ruben, født den 24. januar 1810, søn af Menachem fra Helsingør.
Udsnit af Torahvimpel for Moritz Magnus Ruben, født den 24. januar 1810, søn af Menachem fra Helsingør.
Prospekt over Helsingør, datering ukendt. Dendigitalebyport.byhistorie.dk.

Helsingør Synagoge

Den første jøde der fik borgerskab i Helsingør var Daniel Isaac i 1736. Det blev starten på en lang række jødiske handelsmænd, som den følgende tid slog sig ned i byen. I 1762 fik Jacob Wulff og Simon Salomon eksempelvis tilladelse til at åbne en butik med oversøiske varer som tobak, sukker, sæbe, sirup mm.

Mange af jøderne i Helsingør voksede sig både store formuer og navne i byen, hvor familier som Ruben, Nathanson, Cantor og Unna vandt udbredelse. Simon Unnas hjørneejendom på Strandgade 75 er noget af det første man kan få øje på, når man træder ud fra Helsingør banegård og her kan man stadig læse inskriptionen ”Simon Unna & Co.” Simon Unna forblev jøde, selvom han giftede sig med en kristen kvinde og deres 12 børn blev opdraget kristent. Simon Unna selv blev begravet ”uden jordpåkastelse” på Helsingør kirkegård.

I 1779 fik Isak Pesak Elkan privilegium til at bosætte sig i byen mod en betaling på 150 Rdlr., som skulle bidrage til betalingen af byens nye landevej. Elkan blev hurtigt et kendt ansigt, og det fortælles, at han senere som en gammel patriark sad ude foran sin hoveddør med pibe og kalot. Omtrent på samme tid som Elkans ankomst vides det, at byens jøder oprettede en såkaldt ”Skole”, bistået af latinskolens rektor.

En egentlig synagogedrift har man først kendskab til fra 1827, da der indrettedes en synagoge i Strandgade 39. 1800-tallet var generelt en brydningstid for mange danske jøder, hvor flere valgte at lade sig døbe ind i den kristne tro. Dette kom menigheden også til at lide under, da den ældre, ortodokse kerne begyndte at gå bort, og der ikke længere var nogen til at føre menigheden videre. Bygningen i Strandgade blev solgt i 1840, og er senere revet ned.

 

Læs mere:

Laurits Pedersen: ”Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857.” Nyt Nordisk Forlag

”Bykøbmænd, Bissekræmmere. Jøder, Pantelånere og vekselerer, I.S. Nathanson og Marienlyst søbad. Kristnede jødeslægter. ”I: M. Galschiøt, Helsingør omkring midten af forrige århundrede