Print
Bookmark and Share
Den jødiske begravelsesplads i Horsens, 2009. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Horsens, 2009. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Horsens, 2009. Dansk Jødisk Museum.

Horsens begravelsesplads

I 1850 købte menigheden i Horsens en jordlod i Frederiksgade af smedemester Anders Knudsen til anlæggelse af en begravelsesplads. Før erhvervelsen af dette stykke jord, var det almindeligt at begravelser foregik i Fredericia eller Århus, hvor man betalte en årlig sum for muligheden og yderligere et beløb ved selve begravelsen. Knap 30 medlemmer af menigheden i Horsens blev begravet i Fredericia. Nogle enkelte af dem er begravet efter, man fik sin egen plads i Horsens, hvilket typisk skyldes familiegravsteder. Jeanette Levy (f. Moses) blev f.eks. begravet i Fredericia år 1850 i nærheden af sin mand urmager Isaac Zacharias Levy, der var afgået ved døden i 1815. De var desuden forældre til købmand Zacharias Isac Levy, der sammen med sine søskende udstedte et gavebrev på en ejendom i Horsens til synagogebrug.

Den første begravelse i Horsens fandt sted i 1852, da familien Curjel mistede datteren Mathilde, mens den sidste fandt sted i 1930, hvor Louise Levy blev jordfæstet. Hun var en ugift datter af etatsråd og købmand Isac Zacharias Levy, søn af føromtalte Zacharias Isaac Levy, og Isabella Salomonson, og altså den sidste til at blive jødisk begravet i Horsens. Da man lukkede for begravelser i 1930, var der i alt 68 grave: 47 voksengrave og 21 børnegrave. Ikke alle, der blev begravet, var horsensianere. Enkelte levede i oplandet, f.eks. slagtermester Ludvig Hertz fra Silkeborg, snedkersvend Julius Meyer fra Grumstrup eller Philip Ferdinand von Essen, der var farvermester i Brædstrup.

 

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Se også: Den Jødiske Kirkegård i Horsens