Print
Bookmark and Share
Synagogen i Krystalgade i København, 1987. Fotograf: Bernhard Stiebelmann. Dansk Jødisk Museum.
Synagogen i Krystalgade i København, 1987. Fotograf: Bernhard Stiebelmann. Dansk Jødisk Museum.
Synagogen i Krystalgade i København, 1987. Fotograf: Bernhard Stiebelmann. Dansk Jødisk Museum.
Interiør af synagogen i Krystalgade i København, ca. 1960. Dansk Jødisk Museum.

Københavns Synagoge

Den 12. april 1833 kunne overrabbiner Abraham Alexander Wolff endelig indvie den nye, smukke synagoge i København. Den nyklassicistiske bygning var tegnet af arkitekten Gustav Friedrich Hetsch, og havde været under opførsel i tre år.

Allerede den 16. december 1684 fik jøderne i København tilladelse til at afholde offentlige gudstjenester i private hjem eller lejede lokaler. Forgangsmanden var Christian V’s hofjuvelér Meyer Goldschmidt, der åbnede sit hjem på Rådhusstræde for den lille skare af jøder i København.

I 1764 fik menigheden sin første synagoge, der blev opført i Læderstræde. Den fik dog en kort levetid, for i 1795 gik den til under Københavns brand. Herefter gik der 38 år uden en synagoge. Det var en tid med stor indre splittelse i menigheden, der bl.a. afstedkom, at man fordelte sig i 12 forskellige bedestuer rundt omkring i byen.

I 1799 købte man grunden på Krystalgade 12, men også opførelsen af en ny synagoge trak ud på grund af uenigheder. Med til historien hører også, at jødernes stilling i Danmark var til stor debat i begyndelsen af 1800-tallet, hvor jøderne opnåede borgerrettigheder med ’Anordningen af 1814’, men samtidig blev udsat for verbale og korporlige angreb fra danske medborgere. Hermed er vi tilbage ved indvielsen af den nye synagoge i 1833, som symbolsk markerede en afslutning på en turbulent tid for den jødiske menighed i København.

De antisemitiske konflikter kom dog til at præge opførelsen af synagogen på ét punkt, da myndighederne krævede synagogen trukket lidt tilbage på grunden i forhold til gadens andre ejendomme, så den ikke fremstod for dominerende i gadebilledet.

I 1885 blev bygningen tilføjet et port- og trappehus, som forandrede indgangspartiet. Der er plads til 420 mænd og 256 kvinder i synagogen, hvor sidstnævnte har sæde på balkonen efter gammel jødisk skik. 

Synagogen er ejet af Det Mosaiske Troessamfund, der i 2014 skiftede navn til Det Jødiske Samfund i Danmark, og som udøver en ortodoks praksis. Der findes også to mindre jødiske trossamfund i Danmark Machsike Hadas og Shir Hatzafon, som begge holder til i København.