Print
Bookmark and Share
Nakskov synagoge på hjørnet af Klostergade og Nørre Boulevard, 1920. Fotograf: Poul Rask. Dansk Jødisk Museum.
Udsnit af Torahvimpel for Nathan Elsass' søn, Levin Nathan Elsass, der blev født i Nakskov i 1817. Nathan Elsass opkøbte ejendommen på Fruegade, hvor der en tid var synagoge i Nakskov. Dansk Jødisk Museum.

Nakskov Synagoge

Den jødiske menighed i Nakskov har rødder helt tilbage til 1674, hvor Jacob Sostman som den første jøde fik tilladelse til at anlægge et tobaksspinderi i byen. Sostman døde 6 år senere, men hans kompagnon Abraham Mejer Polach fik ikke tilladelse til at overtage virksomheden.

I stedet lå tobaksspinderiet hen nogle år inden trosfællen Isac Cantor ankom til byen, og fik sat skub i hjulene igen. En række af Cantors slægtninge tog også til Nakskov, bl.a. svogeren Levin Samuel som blev hans partner i firmaet, og hurtigt dannede der sig en lille jødisk enklave i Nakskov. Isaac Cantor fik i 1711 også skaffet indrejsetilladelse til Moses Aron Nathan, der skulle giftes med hans datter Esther. Samme Moses Aron Nathan blev stamfader til slægten Henriques.

En af grundende til at jøderne bosatte sig i Nakskov var byens gunstige handelsvilkår. Efter svenskerkrigene i 1658-1659, hvor Nakskov havde været under belejring og plyndring af den svenske hær, fik købstaden en række særprivilegier i forsøget på at få byen på fode igen. Blandt disse var 24 års skattefrihed, samt at fremmede tilflyttere kunne nyde samme rettigheder som byens indbyggere. Disse forhold har givetvis ansporet de jødiske handelsmænd.

Byens første synagoge blev i 1714 indrettet i et hus i Fruegade, hvor menigheden lejede sig ind. Huset blev senere opkøbt af den jødiske købmand Nathan Elsass, som solgte det videre til menigheden, så man ikke længere skulle holde gudstjenester i lejede lokaler.

Med tiden kom bygningen dog i så dårlig stand, at købmand Abraham Lublin i 1845 udsendte en opfordring til de mosaiske trossamfund i provinserne og hovedstaden, om at yde et bidrag til opførelsen af en ny synagoge i Nakskov. Det gav kun et begrænset udbytte, hvorfor der gik yderligere 35 år før menigheden havde skrabet nok midler sammen til en ny synagoge. Denne blev opført på hjørnet af Klostergade og Nørre Boulevard og indviet i 1880. I mellemtiden var medlemstallet dog faldende, og i starten af 1900-tallet ophørte den jødiske menighed i Nakskov.

Synagogebygningen blev overdraget til Nakskov kommune og i 1954 revet ned for at gøre plads til en gadeudvidelse.

 

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

”Ministerialbog. Mosaisk Trossamfund. Nakskov. 1814-1920."