Print
Bookmark and Share
Overgade 28 i 1945, hvor der på hjørnet tidligere lå synagoge. Fotograf: H. Lykke. Odense Bys Museer.
Bagsiden af Overgade 28 i 1915. Fotograf: Hugo Matthiesen. Odense Bys Museer.
A.D. Cohen og hustrus gravsten. Odense synagoge blev indrettet i A.D. Cohens hjem. A.D Cohen blev senere ansat som kateket ved synagogen, hvor han underviste jødiske børn i den mosaiske tro. Dansk Jødisk Museum.
A.D. Cohen, kateket ved Odense synagoge, skrev denne bog om "De mosaiske Troesbekjenderes Stilling i Danmark". Dansk Jødisk Museum.

Odense Synagoge

Meyer Levin ansøgte i 1696 kancelliet i Odense om lov til at drive pantelånervirksomhed kombineret med te- og kaffehandel i byen. Ansøgningen blev godkendt, og dermed blev Levin den første jøde i Odense.

Det blev imidlertid ikke starten på en jødisk tilstrømning til byen. Den følgende tid var præget af bosættelsesforbud, og i 1787 boede der ikke længere jøder i Odense. Ændringen kom da Salom Salomonsen i 1791 slog sig ned i byen, og i årene derefter fulgte flere jødiske familier trop.

En lille menighed på 39 medlemmer opnåede i 1805 tilladelse til at oprette en synagoge, og en sådan blev indviet få år senere. Synagogen, eller rettere bedesalen, blev indrettet i Overgade 28 i A. D. Cohens lokaler. Samme Cohen blev siden ansat som kateket (lærer) ved synagogen, hvor han underviste jødiske børn i den mosaiske tro, som det var blevet pålagt ved Anordningen af 1814. Synagogen på Overgade var ikke just prangende, og mange af menighedens medlemmer kom fra beskedne kår. Desuden viser protokoller fra 1811, at flere af medlemmerne var bagud med betalingerne til menigheden.

Nogle af de jødiske indbyggere havde imidlertid større handelsmæssig succes og opnåede formuer, der kunne henregnes borgerskabets mere velhavende del. Heriblandt kan nævnes Israel Salomon, Isaac Israel og David Israel, som samtidig blev ofre for den korporlige jødefejde i 1819. Jødeforfølgelserne spredte sig ud over Europa som en løbeild dette år, og de tændte også op under befolkningerne i København og en række af landets provinser. I Odense kom det til voldsomme optøjer, hvor bl.a. de tre ovennævntes ejendomme blev udsat for hærværk. Frederik VI krævede, at der blev slået hårdt ned på de skyldige, mens de jødiske ofre fik udbetalt erstatning. Under et senere besøg i Odense i sommeren 1831 forlangte kongen at besøge den lokale synagoge. Sådan gik det til, at den lille synagoge i Overgade fik royalt besøg, da Frederik VI overværede en lille ceremoni under ledelse af føromtalte A. D. Cohen.

Det er uvist, hvornår synagogedriften i Odense præcis ophørte, men det er antageligt, at den ebbede ud i takt med at menigheden svandt ind i sidste halvdel af 1800-tallet, som det generelt var tilfældet i provinsbyerne.

 

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Jensen, Jens Haugaard: ”»Den korporlige Jødefejde« i Odense 1819”, i Fynske årbøger 1985.