Print
Bookmark and Share
Den jødiske begravelsesplads i Randers, 2008. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Randers, 2008. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Randers, årstal ukendt. Dansk Jødisk Museum.

Randers begravelsesplads

Inden Randers fik sin egen begravelsesplads, var det stigende antal af jødiske indbyggere nødt til at fragte afdøde trosfæller den lange vej til Fredericia med hestevogn. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet blomstrede handel og vækst i Randers, og den jødiske menighed voksede sig til den største af alle uden for hovedstaden. Dermed var det et spørgsmål om tid, før menigheden fik sin egen begravelsesplads, hvilket skete i 1807. Det var købmanden og formanden for den jødiske menighed Gerson Heinemann, der tog initiativet og grundlagde pladsen. Den først begravede var hans egen lille datter Henny, der afgik ved døden den 11. februar og blev lagt i jorden et par dage efter.

I perioden frem til 1837 var det familie og venner, der forestod begravelsen af afdøde, men dette år oprettede man Det Mosaiske Liigsocietet i Randers Kjøbstad – et begravelsesselskab, der sørgede for, at de afdøde blev stedt til hvile på behørig vis efter jødisk skik og tro.

Efter oprettelsen førte Gerson Heinemann protokol over alle begravelserne på den jødiske begravelsesplads indtil sin død. Dette er med til, at man i dag med stor nøjagtighed kan se, hvem der ligger begravet hvor, selvom flere af gravmonumenterne er forsvundet. I dag kendes 358 gravsteder på pladsen. Den sidste begravelse fandt sted i 1974.

 

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Hanne Schaumburg Sørensen, ”Evighedens Hus – Den jødiske begravelsesplads i Randers”, i: Kulturhistorisk Museum Randers Årbog 2003

Se også: Den Jødiske Kirkegård i Randers