Print
Bookmark and Share
Den jødiske begravelsesplads i Slagelse, 2015. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Slagelse, 2015. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Slagelse, 2015. Dansk Jødisk Museum.
Den jødiske begravelsesplads i Slagelse, 2015. Dansk Jødisk Museum.

Slagelse begravelsesplads

Menigheden i Slagelse tog allerede form sidst i 1700-tallet, og udviklede sig hurtigt til at være den største blandt de sjællandske provinsbyer.

I 1811 ansøgte menighedens formand Aron Salomon, om tilladelse til at købe et stykke jord på ca. 4 skæpper land (svarende til 2758 m2) af byens mark til at anlægge en begravelsesplads. Tilladelsen blev givet, men der blev ikke gjort brug af den før mange år senere. En årsag kan være mangel på økonomiske ressourcer. I hvert fald skal vi helt frem til 1863 førend, den jødiske begravelsesplads på Skovvejen grundlægges. På dette tidspunkt var menighedens medlemstal allerede for nedadgående, og derfor er der ikke blevet foretaget mere end 20 begravelser på pladsen. Af disse er 11 grave fortsat forsynet med monumenter.

Efter menighedens nedlæggelse, blev der fra Slagelses byråd rettet henvendelse til Det mosaiske Troessamfund i København om at nedlægge begravelsespladsen. Inden for jødedommen er det imidlertid en tradition, at gravfreden er ukrænkelig, hvorfor gravpladser ikke nedlægges. Dette fremgår også af det hebraiske udtryk for begravelsesplads Beit olam, som betyder evighedens hus. Det valgte byrådet i Slagelse at respektere, hvorfor den lille begravelsesplads stadig er at finde i byen. Den sidste registrerede begravelse var af den krigsinvalide frugthandler Nathan Samson i 1912.

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Se også: Den Jødiske Kirkegård i Slagelse