Print
Bookmark and Share
Vejen Jødeland, der ligger lidt udenfor Slagelse vidner om at der tidligere har været en del jødiske indbyggere i Slagelse og omegn. Dansk Jødisk Museum.
Vejen Jødeland, der ligger lidt udenfor Slagelse vidner om at der tidligere har været en del jødiske indbyggere i Slagelse og omegn. Dansk Jødisk Museum.
Vejen Jødeland, der ligger lidt udenfor Slagelse vidner om at der tidligere har været en del jødiske indbyggere i Slagelse og omegn. Dansk Jødisk Museum.
Vejen Jødeland, der ligger lidt udenfor Slagelse vidner om at der tidligere har været en del jødiske indbyggere i Slagelse og omegn. Dansk Jødisk Museum.
Prospekt over Slagelse, 1780. Dendigitalebyport.byhistorie.dk.

Slagelse Synagoge

Den 23. februar 1740 ankom jøden Mendel Simonsen til Slagelse, og anmodede bystyret om tilladelse til at nedsætte sig i byen som handelsmand. Med sig havde Simonsen, som var født i Altona, et frihedsbrev, der var dateret Hirschholm slot den 9. oktober 1739. Missionen lykkedes, og Simonsen bosatte sig som den første jøde i Slagelse. Han blev der dog kun nogle år, for i 1743 flyttede han til København, hvor han siden blev kendt under navnet Mendel Slagelse.

Andre jøder fulgte dog Simonsens eksempel, og slog sig ned i Slagelse. I 1787 havde byen 11 jødiske indbyggere, hvoraf nogle var kvinder. Det har derfor været lige i underkanten til minjan, som er den hebraiske betegnelse for det antal på 10 mandlige trosfæller som traditionelt set er påkrævet for at kunne afholde offentlige jødiske gudstjenester.

Senere kom flere dog til byen, og i 1801 talte menigheden 25, mens det jødiske indbyggertal i 1834 var helt oppe på 90. Dermed havde Slagelse den største koncentration af jøder på Sjælland uden for hovedstaden, og det var nærliggende at en sjællandsk menighed fik sæde her. I 1819 havde man indrettet en synagoge i Bredegade 20, hvor der 5 gange i årene 1819-1847 blev afholdt bar og bart mitzvah (jødisk konfirmation for henholdsvis drenge og piger) for i alt 70 unge mennesker fra Slagelse og omegnsbyer som Næstved, Kalundborg og Ringsted. 

Enkelte jøder var også bosat på landet i Vestsjælland, som tæt ved den lille landsby Gørlev, hvor en jøde skulle være bosat i 1880’erne. Stedet fik i folkemunde kælenavnet »Jødeland«, og da byens gader og veje skulle navngives i 1970-80’erne fik en af vejene og en lille landsby navn derefter. Således er det stadig muligt at køre en tur igennem Jødeland på Vestsjælland, selvom den jødiske menighed i Slagelse ophørte for omkring 150 år siden.

Læs mere:

Julius Margolinsky, Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976 (1978)

Jødisk Orientering, august 1987, 58. årgang nr. 7.