Print
Bookmark and Share
Arne Cohns kosher slagterforretning, ca. 1958. Arne Cohn var fjerde generations slagtermester og havde forretning i Rørholmsgade. På fotoet ses hans hustru Fanny Cohn i færd med at betjene en kunde. Forretningen eksisterede frem til 1980’erne (Dansk Jødis
Arne Cohns kosher slagterforretning, ca. 1958. Arne Cohn var fjerde generations slagtermester og havde forretning i Rørholmsgade. På fotoet ses hans hustru Fanny Cohn i færd med at betjene en kunde. Forretningen eksisterede frem til 1980’erne (Dansk Jødis
Udforsk
Udforsk
Armbind fra Den Danske Brigade, 1943-1945. Den Danske Brigade blev oprettet i Sverige i 1943 af bl.a. modstandsfolk og militærpersoner, der var flygtet til Sverige. Mange danske jøder var også aktive i brigaden og deltog senenere i genetableringen af ro o
Armbind fra Den Danske Brigade, 1943-1945. Den Danske Brigade blev oprettet i Sverige i 1943 af bl.a. modstandsfolk og militærpersoner, der var flygtet til Sverige. Mange danske jøder var også aktive i brigaden og deltog senenere i genetableringen af ro o
Skitse af Københavns Synagoge udført af Henry Frænkel, 1925. Arkitekten Henry Frænkel udførte flere tegninger og skitser af Københavns Synagoge, der blev opført i 1833 af G.F. Hetsch. Tegningerne er dels meget detaljerede og baseret på nøjagtige opmålinge
Skitse af Københavns Synagoge udført af Henry Frænkel, 1925. Arkitekten Henry Frænkel udførte flere tegninger og skitser af Københavns Synagoge, der blev opført i 1833 af G.F. Hetsch. Tegningerne er dels meget detaljerede og baseret på nøjagtige opmålinge
Skræddersaks, har tilhørt Leopold Slotorup. Som mange østeuropæiske jøder slog Leopold Slotorup sig ned i tekstilbranchen, da han i 1912 kom fra Polen til Danmark med sin kone og fem børn. Familien boede i et baghus i Skt. Peders Stræde i en lille lejligh
Skræddersaks, har tilhørt Leopold Slotorup. Som mange østeuropæiske jøder slog Leopold Slotorup sig ned i tekstilbranchen, da han i 1912 kom fra Polen til Danmark med sin kone og fem børn. Familien boede i et baghus i Skt. Peders Stræde i en lille lejligh
Challah-klæde, 19. årh. Challah-tæppet er udsmykket med to løver, David-stjerne (Magen David) og lovtavlerne, som Moses ifølge Bibelen bragte med sig fra bjerget Sinai. På hebraisk står: Husk at helligholde shabbatdage. Challah-tæppet er blevet benyttet t
Challah-klæde, 19. årh. Challah-tæppet er udsmykket med to løver, David-stjerne (Magen David) og lovtavlerne, som Moses ifølge Bibelen bragte med sig fra bjerget Sinai. På hebraisk står: Husk at helligholde shabbatdage. Challah-tæppet er blevet benyttet t
Karikaturtegning udført af Leon Ruben, 1933. Tegningen viser ”det jødiske museum” anno 1933 i Leon Rubens satiriske streg med spindelvæv i vinduer og kroge. En mand, ”Oppenheim”, er på vej ind ad døren, hvorpå kustoden, ”J. Kaminowitz”, udbryder: ”Endelig
Karikaturtegning udført af Leon Ruben, 1933. Tegningen viser ”det jødiske museum” anno 1933 i Leon Rubens satiriske streg med spindelvæv i vinduer og kroge. En mand, ”Oppenheim”, er på vej ind ad døren, hvorpå kustoden, ”J. Kaminowitz”, udbryder: ”Endelig
Tilladelser til optagelse af pantebreve udstedt af Kong Christian IX, sidst i 1800-tallet. Pantebrevene er henholdsvis udstedt til læder- og garverivirksomheden M.I. Ballins Sønner og til Jacob Ludvig Ballin, der var direktør for firmaet fra 1858 til 1891
Tilladelser til optagelse af pantebreve udstedt af Kong Christian IX, sidst i 1800-tallet. Pantebrevene er henholdsvis udstedt til læder- og garverivirksomheden M.I. Ballins Sønner og til Jacob Ludvig Ballin, der var direktør for firmaet fra 1858 til 1891

Donationer til samlingen

En stor del af Dansk Jødisk Museums samling stammer fra private, der generøst har skænket genstande og andet materiale til museet. Museet modtager meget gerne nye genstande eller andre materialer, der kan belyse alle facetter af dansk-jødisk liv.

Museet indsamler alle former for relevante materialer, herunder også arkivalier, fotos, lydoptagelser m.m. De objekter, museet tager imod til samlingen, er udvalgt efter Dansk Jødisk Museums indsamlingspolitik og skal leve op til fem krav:

• Objektet hører under Dansk Jødisk Museums indsatsområde
Dansk Jødisk Museum beskæftiger sig med dansk jødisk kultur, kunst og historie fra den første jødiske indvandring i 1600-tallet til i dag. Det vil sige, at indsatsområdet dækker hele Danmark, men også alt hvad jødiske immigranter har medbragt til deres nye liv i Danmark fra udlandet.

• Objektet hører ikke naturligt til på et andet museum
I nogle tilfælde hører en genstand ikke til Dansk Jødisk Museums indsamlingsområde, men passer derimod ind under et andet museum, fx Frihedsmuseet eller et lokalt museum.

• Man kender historien om, hvor objektet stammer fra
Det er vigtigt, at man kender mest muligt til objektets oprindelse og livshistorie - dens proveniens. Jo mere man ved, des bedre historier kan man fortælle!

• Objektet er i god stand
Vi er nødt til at se kritisk på objekternes tilstand, inden de bliver indsamlet. Det er dyrt at konservere og sætte i stand.

• Samme objekt findes ikke i samlingen i forvejen
Det er ikke nødvendigt at indsamle et objekt, som museet allerede råder over, men i nogle tilfælde vil museet til gengæld gerne indsamle og bevare historien om netop dette objekt.

For at sikre at netop din eventuelle donation til museet overholder de krav, der stilles, er det vigtigt at aftale tid med museets faglige personale, så der er god tid til at få alle oplysninger indsamlet sammen med objekterne.

Kontakt samlingsmedarbejder Inge Bucka Mejlhede, hvis du ønsker at donere materiale til museet, på tlf. 33 11 22 18 eller im@remove-this.jewmus.dk

Ved donationer til museets samling udfyldes en givererklæring, som kan hentes her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket