Print
Bookmark and Share
En gruppe jødiske piger, der var immigreret fra Østeuropa til Danmark, ca. 1910 (Dansk Jødisk Museum).
En gruppe jødiske piger, der var immigreret fra Østeuropa til Danmark, ca. 1910 (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk
Skræddersakse fra starten af 1900-tallet. Mange af de indvandrede østeuropæiske jøder fandt et levebrød inden for tekstilindustrien (Dansk Jødisk  Museum).
Skræddersakse fra starten af 1900-tallet. Mange af de indvandrede østeuropæiske jøder fandt et levebrød inden for tekstilindustrien (Dansk Jødisk Museum).
Fodtøjsreparationsbutik i Borgergade, 1910. En stor del af de østeuropæiske immigranter bosatte sig i de billige lejligheder i Borgergade- Adelgade-kvarteret (Dansk Jødisk Museum).
Fodtøjsreparationsbutik i Borgergade, 1910. En stor del af de østeuropæiske immigranter bosatte sig i de billige lejligheder i Borgergade- Adelgade-kvarteret (Dansk Jødisk Museum).
Feders Manufakturhandel i Borgergade, 1910 (Dansk Jødisk Museum).
Feders Manufakturhandel i Borgergade, 1910 (Dansk Jødisk Museum).
Sangforeningen Hasomir, 1910. Hasomir var blandt de mellem 20 - 30 foreninger, som de indvandrede østeuropæiske jøder oprettede i de første år i Danmark (Dansk Jødisk Museum).
Sangforeningen Hasomir, 1910. Hasomir var blandt de mellem 20 - 30 foreninger, som de indvandrede østeuropæiske jøder oprettede i de første år i Danmark (Dansk Jødisk Museum).
Jiddisch teatergruppe opfører Strindbergs ´´Faderen´´, 1913. I starten af 1900-tallet summede København af jiddisch teater (Dansk Jødisk Museum).
Jiddisch teatergruppe opfører Strindbergs ´´Faderen´´, 1913. I starten af 1900-tallet summede København af jiddisch teater (Dansk Jødisk Museum).
Jødisk teatergruppe i København efter opførelsen af Medea, 1912 (Dansk Jødisk Museum).
Jødisk teatergruppe i København efter opførelsen af Medea, 1912 (Dansk Jødisk Museum).
I 1935 havde en af teatergrupperne premiere på forestillingen ´´En Ukrainsk Bonde Tragedie´´, hvor skjorten var en del af kostumet (Dansk Jødisk Museum).
I 1935 havde en af teatergrupperne premiere på forestillingen ´´En Ukrainsk Bonde Tragedie´´, hvor skjorten var en del af kostumet (Dansk Jødisk Museum).
Bryllupsbillede fra starten af 1900-tallet. Familien indvandrede til København fra Østeuropa omkring år 1900 (Dansk Jødisk Museum).
Bryllupsbillede fra starten af 1900-tallet. Familien indvandrede til København fra Østeuropa omkring år 1900 (Dansk Jødisk Museum).

Jiddisch kultur fra øst

Det veletablerede dansk-jødiske samfund mødte i begyndelsen af 1900-tallet en ny jødisk indvandringsbølge. Forarmelse, diskrimination og pogromer drev de østeuropæiske jøder af sted mod nye muligheder i Europa og Amerika.


De færreste af de østeuropæiske jøder havde forestillet sig at tage til Danmark, men omkring 3.000 jøder kom ikke længere end til København, mange fordi de ikke havde råd til at tage videre til USA. De fleste var fattige arbejdere. Få havde råd til andre boliger end i de dårligste kvarterer i København som Adelgade-Borgergade-kvarteret. Her arbejdede man på systuer og værksteder med lange arbejdsdage og lavere løn end kollegerne. Med sig havde indvandrerne jiddisch sprog og kultur, der satte sit præg på kvarteret.

Kulturmødet

Det gamle jødiske borgerskab i København så med bekymring på, hvad dette nye indslag af fremmedartet jødisk kultur ville betyde for danskernes syn på jøderne. Man ønskede ikke at vække latente antijødiske følelser i befolkningen, og det gjorde det ikke bedre, at mange af de russiske jøder var organiserede socialister eller zionister - eller strengt ortodokse. Disse tre vidt forskellige orienteringer stak alle af i forhold til de velintegrerede og ofte helt assimilerede danske jøder.

Kulturforskellene eksisterer stadig, om end ikke nær så markant, som tidligere. Men ægteskab mellem personer fra disse to grupper forekom først sent.

Sympati og bekymring

Sympatien med de nødstedte jøder, som kom fra forfølgelse og pogromer, var stor, men det var bekymringen for deres indflydelse på den danske befolknings holdning til jøder også. Dertil kom de store udgifter til fattighjælp for Mosaisk Troessamfund. De danske jøder havde siden 1905 arrangeret indsamlinger og hjælpearbejde gennem blandt andet Russerkomitéen og Det jødiske Sygeplejeselskab, og de fattigste flygtninge blev støttet med et beløb på 2 - 4 kr. om ugen. Formanden for menigheden, Isak Glückstadt, talte for at begrænse indvandringen og så vidt muligt sende russerne videre mod Amerika, mens fremtrædende personer som professor David Simonsen og overrabbiner Schornstein fastholdt, at de danske jøder havde pligt til at hjælpe.

Angsten for ghettoen

"Den som har vandret om i Hamborgs eller Londons Jødekvarterer glemmer aldrig deres usigelige Elendighed, som trods alt dog præges af en orientalsk Maleriskhed. Ghetto'en danner en Verden for sig, hvor gammeltestamentlig Mystik indgaar den sælsomste Forbindelse med Nutidens forbitrede Kamp for Tilværelsen. København er godt paa Vej til at faa sig en Ghetto", stod der i ugebladet Hjemmet i 1915. I en kulørt reportage skildrede bladet de usle forhold og eksotiske omgivelser blandt de østeuropæiske immigranter i København. Det var ikke just dette fremmedartede billede af jødisk kultur, som det integrerede jødiske borgerskab ønskede skulle blive udbredt i Danmark.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket