Print
Bookmark and Share
Det lykkedes Lothar (th.) at få opholdstilladelse som landbrugselev i Danmark i 1939. Få år efter mødte han Ellen og kom aldrig med kammeraterne til Palæstina. Hans fremtid lå i Danmark (Dansk Jødisk Museum).

Udforsk
Udforsk
(Dansk Jødisk Museum).
(Dansk Jødisk Museum).
I tiden før Anden Verdenskrig førte Danmark en restriktiv flygtningepolitik for at hindre tyske jøder i at tage permanent ophold. En tysk kvindes danske familie modtog i 1938 dette afslag på familiesammenføring. Hun døde i Holocaust (Dansk Jødisk Museum).

Landbrugselever

Den danske flygtningepolitik i 1930'erne var stærkt afvisende over for tyske flygtninge. Skønsmæssigt passerede 4.500 jødiske flygtninge Danmark i årene 1933 - 39. Midlertidigt ophold var dog en mulighed, der i Danmark blev sat i system af "Komiteen for de Jødiske Landvæsenselever".

Efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 blev der dannet en frivillig sammenslutning af en række store tysk-jødiske organisationer. Under denne paraplyorganisation var også “Hechaluz", en zionistisk-socialistisk ungdomsbevægelse dannet i Rusland under 1. Verdenskrig. Dens formål var en praktisk og teoretisk uddannelse af unge jøder med vægt på landbrug, gartneri og håndværk. Disse færdigheder blev vurderet væsentlige for en opdyrkning af Palæstina.

Landbrugslandet Danmark var velegnet, og en komite med jødiske hovedkræfter blev skabt i Danmark for at hjælpe unge jøder ind i landet til en landbrugsmæssig uddannelse. Det kunne kun lade sig gøre ved danske midlertidige opholdstilladelser og med britiske certifikater til den senere indvandring til Palæstina.

Deporteret til Theresienstadt

Ca. 1.500 unge tyske jøder kom ud af Tyskland til Danmark, og mange af dem tog videre til Palæstina i løbet af 1930'erne. Ca. 300 jødiske børn i alderen 14 - 16 år nåede også til Danmark i 1939 i et hjælpeprogram gennem “Hechaluz", men Anden Verdenskrig og besættelsen stoppede alle planer om at rejse videre til Palæstina. De unge tyske jøder var svære at nå med advarsler i oktober 1943, men det lykkedes mange at flygte til Sverige. Adskillige blev dog arresterede og som de danske jøder deporteret til Theresienstadt. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket