Print
Bookmark and Share
Når en ny konge besteg tronen, skulle privilegierne for jøderne i Altona, Glückstadt, Wandsbeck og andre byer stadfæstes på ny. Ved en sådan lejlighed forærede jøderne i Altona Christian Vll denne opsats. I agatskålen lå 1.000 hollandske speciedukater (Da
Når en ny konge besteg tronen, skulle privilegierne for jøderne i Altona, Glückstadt, Wandsbeck og andre byer stadfæstes på ny. Ved en sådan lejlighed forærede jøderne i Altona Christian Vll denne opsats. I agatskålen lå 1.000 hollandske speciedukater (Da
Udforsk
Udforsk
Simon Isac Kalkar (1754-1812), kom fra Altona til København, hvor han efter 13 år omsider fik opholdstilladelse i 1789 (Dansk Jødisk Museum).
Simon Isac Kalkar (1754-1812), kom fra Altona til København, hvor han efter 13 år omsider fik opholdstilladelse i 1789 (Dansk Jødisk Museum).
De sefardiske jøder fra Altonaområdet var de første, der fik tilladelse til at indvandre til Danmark. De tjente ofte som hofjøder og var veletablerede. Ahron Jacobson, der var født i Wandsbeck, blev i 1749 udnævnt til hofsignetstikker. Han udførte bl.a. d
De sefardiske jøder fra Altonaområdet var de første, der fik tilladelse til at indvandre til Danmark. De tjente ofte som hofjøder og var veletablerede. Ahron Jacobson, der var født i Wandsbeck, blev i 1749 udnævnt til hofsignetstikker. Han udførte bl.a. d

Sefardiske hofjøder

Da Kong Christian lV grundlagde byen Glückstadt i 1616, så han de sefardiske jøder som et instrument til fremme af byens handel og vækst.


Invitationen til jøder om at bosætte sig i Glückstadt gjaldt kun sefardiske jøder, der generelt var veletablerede købmænd med et godt netværk via jødiske familier i andre lande. 30 sefardiske familier fra Amsterdam, Frankrig, Hamborg og Sale i Nordafrika blev i løbet af 1620'erne og 1630'erne optaget i menigheden i Glückstadt.

De sefardiske jøder stod direkte under kongens beskyttelse, og var i høj grad hofjøder, der samarbejdede med det danske hof. Men erfaringerne med Danmark rummede ikke de rette perspektiver for de sefardiske jøder, som efterhånden lagde deres kræfter andre steder.

Sefardisk

I Spanien og Portugal, som i middelalderen var en del af det arabiske kalifat, udviklede jødisk kultur sig tæt sammen med den spansk-arabiske, og denne kultur er kendt som den sefardiske efter det traditionelle jødiske navn for Spanien, Sefarad. Da Spanien blev en del af det kristne Europa, kom sefardiske og ashkenaziske jøder i tættere kontakt med hinanden, men de to grupper har bevaret hver deres kultur.

Ladino

De sefardiske familier fortsatte med at tale jødisk-spansk, også kaldet ladino eller judezmo, i deres nye lande. Da de sefardiske jøder forsvandt fra Danmark, forsvandt ladino også.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket