Print
Bookmark and Share
Gruppefoto ved Israel Chodaks afrejse til USA i 1926. Israel Chodak sidder nederst i midten (Dansk Jødisk Museum).
Gruppefoto ved Israel Chodaks afrejse til USA i 1926. Israel Chodak sidder nederst i midten (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk
Kibbutz Amir i Israel, formodentlig 1970´erne (DAKIV/Dansk Jødisk Museum).
Kibbutz Amir i Israel, formodentlig 1970´erne (DAKIV/Dansk Jødisk Museum).
Kosherbutik i Rørholmsgade i København, 1989. Forretningen eksisterer ikke mere (Dansk Jødisk Museum).
Kosherbutik i Rørholmsgade i København, 1989. Forretningen eksisterer ikke mere (Dansk Jødisk Museum).

Andre forjættede lande

For langt de fleste danske jøder er Danmark blevet endemålet, hvor deres familie måske har rodfæstet sig gennem generationer. Men i begyndelsen af 1900-tallet var diskussionen om hvor man egentlig hørte til levende i de store jødiske samfund i Europa.


Zionisterne pegede på Palæstina som det eneste sted, hvor jøder ville kunne leve et fuldt og frit liv. De jødiske socialistpartier mente også, at jøderne var et selvstændigt folk med eget sprog og egen kultur, men at man hørte hjemme i diasporaen. I Danmark blev spørgsmålet aldrig brændende for jøderne, men man mærkede især dønningerne fra den internationale debat i det østeuropæiske jødiske miljø.

Israel, London, New York...

Efter oprettelsen af staten Israel i 1948 har der været mange tætte kontakter mellem danske jøder og landet. Selvom en del danske jøder er aktive i zionistbevægelsen, der blandt andet støtter udvandring til Israel, er båndene til Israel i lige så høj grad familiære eller personlige. Mange har familie i landet, eller har på et tidligere tidspunkt studeret i Israel eller været på kibbutzophold. Blandt ortodokse jøder kan man se en egentlig afvandring af unge til Israel, hvor chancerne for at finde en jødisk partner og muligheder for at leve et religiøst jødisk liv er større.

Andre store jødiske samfund som London eller New York med deres brede opbud af kulturliv, religiøs mangfoldighed og dynamik kan også virke dragende på især det store kulturjødiske segment. For de fleste bliver det ved tanken.

Patriotisme

Henri Nathansen deltog i samtidens diskussion om, hvor man som jøde hører hjemme. Brandes skriver til Nathansen i januar 1918: "Skal De nu også være jødisk Patriot? Det er mig en Gru, da jeg er Deres Ven." Georg Brandes skiftede dog synspunkt kort tid efter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket