Print
Bookmark and Share
Opførsel af ´´Inden for Murene´´, 1930´erne (Dansk Jødisk Museum).
Opførsel af ´´Inden for Murene´´, 1930´erne (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk
Den udprægede danske skik at forfatte lejlighedssange blev også optaget i det jødiske miljø. Her er en festsang udformet som enTorah-rulle, læst fra højre mod venstre og fuld af jiddische udtryk skrevet til kantor Julius Kaminkowitz´40-års-fødselsdag i 1934 (Dansk Jødisk Museum).

Menukort fra familien Mik-Meyer. I midten ses Fromma Mik-Meyer med en stor suppeterrin med ´´Hønskekødssuppe med Boller´´ (Dansk Jødisk Museum).
Menukort fra familien Mik-Meyer. I midten ses Fromma Mik-Meyer med en stor suppeterrin med ´´Hønskekødssuppe med Boller´´ (Dansk Jødisk Museum).

Danskhed

Med den dybere forankring i det danske samfund kom naturligt en konflikt med den gamle jødiske livsform, som forfatteren Henri Nathansen så levende har skildret i teaterstykket Indenfor Murene fra 1912.

Indenfor Murene skildrer et gammelt-jødisk liv i mødet med den omgivende verden og dens krav. For de gamle dansk-jødiske familier blev adgangsbilletten til erhvervsmæssig succes også for manges vedkommende en billet ud af en traditionel jødisk livsform.

Selskabelighed her foregik som i det øvrige borgerskab, hvor der blev serveret retter, der ville være utænkelige i en kosher husholdning som fx. hummersuppe. Det frie valg af ægteskabspartner fik den procentvise andel af blandingsægteskaber til at gå i vejret. Skolevalg rettede sig mod private skoler, der ikke underviste i særlige jødiske forhold eller i hebraisk. Et tilbud var dog den jødiske søndagsskole, hvor jødiske elever på privatskoler om søndagen kunne få religionsundervisning og lære hebraisk.

Inden og uden for murene

"Inden for og uden for murene" er en reference til Henri Nathansens teaterstykke og en kode for den problemstilling, det rejser for individet at være dobbeltkulturel. Mange danske jøder var så afgjort i 1800-årene mere og mere optaget af livet ude nfor murene og det liv, der her var normen for det bedre borgerskab med sommervillaer, udlandsrejser, selskabelighed og forretning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket