Print
Bookmark and Share
Geografitime på den jødiske pigeskole Carolineskolen, 1910 (Dansk Jødisk Museum).
Geografitime på den jødiske pigeskole Carolineskolen, 1910 (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk
Klassebillede, Friskolen for Drengebørn af den Mosaiske Tro, ca. 1908 (Dansk Jødisk Museum).
Klassebillede, Friskolen for Drengebørn af den Mosaiske Tro, ca. 1908 (Dansk Jødisk Museum).

Uddannelse kan man tage med

Med oplysningstiden i slutningen af 1700-årene begyndte mildere vinde at blæse i forhold til de tidligere så restriktive rammer, som jøder også i Danmark måtte tilpasse sig.


Danske teologer som Nicolai Edinger Balle mente i 1700-tallet, at nu skulle man ikke fordømme redelige gudsdyrkere, hvad enten de var "Hedning eller Tyrk, Jøde eller Braminer". Statsmagten lånte øren til ideerne fra den jødiske reformbevægelse og fremlagde allerede i slutningen af 1790'erne et forslag til en reformering af forholdene for de danske jøder. I det jødiske samfund var man dog skeptisk, og først i 1814 blev forslaget vedtaget og anordningen af 1814, der stort set ligestillede jøder med andre danske borgere, var en realitet.

M.L. Nathanson

En af de drivende kræfter i de bestræbelser var M.L. Nathanson, der også var meget aktiv i etableringen af de jødiske skoler i henholdsvis 1806 for drenge og i 1810 for piger. Det eleverne her skulle lære, skulle ruste dem til at klare sig uden for et snævert jødisk miljø. Lærdom har meget længe spillet en stor rolle i det jødiske miljø generelt og givet høj status. Men at være lærd var tidligere overvejende forstået som at være velbevandret i Mosebøgerne, Talmud og de mange diskussioner om fortolkningen af skrifterne.

Med oplysningstidens reformer blev der åbnet for jøders adgang til verdslig uddannelse. Der var dog åbnet en dør på klem tidligere, idet jøder fik adgang til håndværkslaugene i 1788. Men de kristne mestre var ikke så tilbøjelige til at tage jødiske læredrenge, når det kom til stykket. De jødiske læredrenge kunne ikke arbejde om lørdagen, på grund af sabbat, og ikke spise den fælles mad. Det jødiske modtræk var etableringen af Præmieselskabet, der belønnede kristne håndværksmestre med en økonomisk præmie for at optage jødiske læredrenge.

Uddannelse kan man tage med

Legater og præmier til flittige og dygtige jødiske unge under uddannelse blomstrede op og findes stadig i det jødiske samfund. Uddannelse som strategi ligger helt i tråd med en jødisk opfattelse af viden og studier som statusgivende og som noget, man altid kan tage med sig, hvis det blev nødvendigt at flytte. I 1800-årene blomstrer det dansk jødiske miljø med forfattere, videnskabsfolk, teaterfolk, kunstnere, musikere, handelsfolk og forretningsmænd. Ønsket om at opnå respekt og anerkendelse på lige fod med landets andre borgere og vise sig som trofaste patrioter satte dagsordenen for de mange succeshistorier, som det jødiske samfund i Danmark er rigt på.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

Særåbningstid
31. oktober 2013 - 31. maj 2014
Tirsdag - fredag: 12 - 17
Lørdag og søndag: 10 - 17
Mandag: lukket