Print
Bookmark and Share
Fotografi fra optog ved statsminister Thorvald Staunings begravelse, maj 1942 (Dansk Jødisk Museum).
Fotografi fra optog ved statsminister Thorvald Staunings begravelse, maj 1942 (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk

Samarbejdspolitikken

Samarbejdspolitikkens moralske aspekter diskuteres heftigt i disse år. Kritikere betragter politikken som fej og politisk naiv og fordømmer fx danske myndigheders udlevering af statsløse flygtninge til Tyskland og begrænsningerne i hjælpearbejdet for danske koncentrationslejrfanger.


På et mere abstrakt plan havde den danske samarbejdspolitik indirekte konsekvenser for Europas jøder, fordi dansk eksport af fødevarer, våben, maskiner, cement og skibe til Tyskland forlængede krigen – og dermed millioner af jøders lidelser.  En række danske forskere har argumenteret for, at skønt de danske politikere ikke havde garantier for, at strategien ville lykkes, har samarbejdspolitikken været en medvirkende faktor i redningen af de danske jøder fra det nazistiske folkemord.

De tyske besættelsesmyndigheder accepterede, at løftet den 9. april 1940 om ikke at ”antaste kongeriget Danmarks territoriale integritet eller politiske uafhængighed” omfattede de danske jøders sikkerhed. Når de givne løfter kom under pres – hvad det jævnligt gjorde under politiske kriser – blev enhver tale om særforanstaltninger over for de danske jøder pure afvist af de danske politikere. Danske og tyske myndigheder enedes om, at ”Jødespørgsmålet” ikke skulle rejses. I konkrete tilfælde var den danske regering villig til at give mindre indrømmelser – med Det Mosaiske Troessamfunds fulde opbakning. Det betød, at man holdt igen med at udnævne jøder til fremtrædende offentlige stillinger og i visse tilfælde bøjede sig for tysk pres over for radioudsendelser af eller om jødiske personligheder. Den tyske besættelsesmagt gennemførte derimod ingen særforanstaltninger mod jøder i Danmark.

Det lykkedes at udskyde en aktion helt frem til oktober 1943, skønt deportationerne fra det besatte Europa til dødslejrene i Østeuropa blev indledt i marts 1942. Den rigsbefuldmægtigede Werner Best, den øverstkommanderende for besættelsesmagten i Danmark, var personligt dybt involveret i at sikre, at de danske jøder blev advaret forud for aktionen den 1. oktober 1943. Det var også på hans ordre, at aktionen fik begrænset omfang – aktionen skulle være afsluttet på tre timer – og at politisoldaterne fik forbud mod at sprænge døre eller med vold trænge ind i boligerne. De tyske myndigheders mådehold og de danske myndigheders mangfoldige forsøg på at forhindre en aktion og afbøde dens konsekvenser var begge resultater af samarbejdspolitikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

Særåbningstid
31. oktober 2013 - 31. maj 2014
Tirsdag - fredag: 12 - 17
Lørdag og søndag: 10 - 17
Mandag: lukket