Print
Bookmark and Share
Kridttegning fra Theresienstadt. Interiør med køjesenge, marts 1944. Hjembragt fra lejren med De Hvide Busser i 1945. Ukendt kunstner (Dansk Jødisk Museum).
Kridttegning fra Theresienstadt. Interiør med køjesenge, marts 1944. Hjembragt fra lejren med De Hvide Busser i 1945. Ukendt kunstner (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk

I barakken

Følgende er uddrag fra Jytte Bornsteins bog Min rejse tilbage om opholdet i koncentrationslejren Theresienstadt da hun kun var lille pige. 

"Alle lå i køjesenge i barakkerne. I køjesengen var der “sækkelærreds" madrasser, lavet af brunt, sammenpresset papir. Indeni var stoppet halm, der gjorde madrassen bulet og meget ujævn."


"Den beskidte madras lugtede af støv og var fyldt med lopper og væggelus, og tæppet vi havde fået til at dække os med var snavset og stift af skidt. Det var påbudt, at enhver skulle holde orden i sin seng, men det var svært under de forhold, vi levede i. Der måtte ikke stå noget på gulvet, så hver især havde alle ejendele i sengen, kuffert, mad, madskål, ske, sko og tøj.

Vi skulle opholde os på stuen, og der skulle være mest mulig ro. Så jeg sad for det meste i min seng og legede med Dukke Meta. En leg gik ud på, at jeg indrettede køjesengens hjørner som forskellige steder, vi skulle besøge. Jeg afgrænsede områderne ved at skubbe i madrassens halm, så der fremkom en slags mur. Jeg kunne også bruge vores kuffert som mur eller en frakke, og det var spændende at komme ind bag den og lege sig hen til et helt andet sted. Dukke Meta og jeg "gik" så fra hjørne til hjørne og besøgte tanter og onkler, mostre og fastre, morforældre og farmor og farfar. Eller vi besøgte og legede med fætre og kusiner. Hjørnerne var både Theresienstadt og ikke Theresienstadt. Lige når Dukke Meta og jeg kom på besøg, var hjørnet et sted langt væk i Sverige, hvor jeg vidste familien var, men kun indtil jeg fik øje på madrassens grove papirsvævning. Så var vi stadig i Theresienstadt - KZ-lejren - og inden for køjesengens rå brædder.

Før vi blev taget til fange, legede min bror og jeg løver i vore forældres dobbeltseng næsten hver søndag morgen, når kaffen var drukket, og de var stået op. Når vi hørte min far lukke op for badevandet, og min mor småsnakke med den unge pige i køkkenet om forberedelserne til søndagsfrokosten, byggede vi en hule af dyner og puder i hvert vores hjørne af den store seng. Derefter gik det ud på at slås og helst vinde kampen mod hinanden. Vi udstødte farlige brøl, som min bror lærte mig at løver gjorde. Han var fire et halvt år ældre end jeg og blev til en stor, frygtindgydende løve, som i kampens hede altid vandt over mig. Så når jeg byggede hjørner op i køjesengen, tænkte jeg altid på ham og vores "slåskampe" i en fredelig tid, i en helt anden verden."

Uddrag fra Jytte Bornstein: Min rejse tilbage (1994)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket