Print
Bookmark and Share
De danske jøder fik udleveret den gule jødestjerne ved ankomsten til Theresienstadt, som altid skulle bæres på tøjet (Dansk Jødisk Museum).
De danske jøder fik udleveret den gule jødestjerne ved ankomsten til Theresienstadt, som altid skulle bæres på tøjet (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk

Transport

Følgende er uddrag fra Jytte Bornsteins bog Min rejse tilbage om opholdet i koncentrationslejren Theresienstadt som startede da hun kun var 7 1/2 år gammel. "Der var endnu ikke så mange mennesker i vognen, da vi kom op i den. Min mor tog et lynhurtigt overblik og skubbede mig så resolut hen til venstre, lige inden for døren. Så sagde hun meget fast og bestemt til mig: ”Her er din plads, og her bliver du siddende.”

"Jeg forstod med det samme nødvendigheden i at beholde min plads på det halmbestrøede gulv, da der hurtigt kom flere og flere ind i vognen. Jeg så rundt omkring mig, hvordan der sammenbidt og snerrende blev skubbet og mast for at få placeret sig selv og sin bagage bedst muligt i halmen. Til sidst var vi stuvet så tæt sammen, at ikke alle kunne sidde eller endsige ligge ned samtidig, og der bredte sig en underligt beklemt stilhed. Kun soldaterne råbte og skreg ude på perronen.

Så blev vogndørene smækket hårdt i, og en lås sat i døren. Udefra.

Og der blev mørkt. Jeg sad helt sammenkrøbet ved siden af min mor uden at turde røre mig i mørket. Jeg holdt vejret af bar skræk og vovede kun at trække det stødvist, nærmest gispende. Ganske langsomt vænnede mine øjne sig til det uventede mørke, og jeg så at der kom lidt lys ind gennem tremmerne i lufthullet oppe i hjørnet. Lidt efter begyndte jeg at kunne skimtede andre i vognen. Alle var tavse. Alle var rystede og lammede over begivenhedernes hastige udvikling.

Luften blev hurtigt beklumret og tæt. Mange svedte af angst, nogle kunne ikke holde urin, afføring eller tarmluft tilbage af bar skræk, så alle mulige menneskelige uddunstninger bølgede om os. I vores egen vogn havde en mand ved navn Dr. Hambro medbragt en blå, emaljeret kaffekande i sin bagage. Da der var gået en del timer og alle følte sig utilpasse ved vores manglende toiletmulighed, blev det besluttet, at kaffekanden kunne bruges til nødtørftigt w.c.

Toget slingrede, og jeg sad og så, hvor svært det var for mine medrejsende at ramme rigtigt i kaffekandens lille åbning, når man skulle tisse. Af den grund, men også fordi jeg så, hvordan alles øjne var rettet mod den trængende, sad jeg sammenkrøbet og ventede længst muligt med at tage kaffekanden i brug. Da jeg ikke kunne holde mig længere, og det blev min tur, gik det selvfølgelig også galt. Vognen kørte ujævnt, og mine ben rystede alt for meget til, at jeg kunne holde mig på hug, så jeg ramte ved siden af, ned på siden af kaffekanden, ned ad mine strømper og sko. Jeg syntes det var meget flovt, og jeg husker ikke at jeg gentog forsøget."

Uddrag fra Jytte Bornstein: Min rejse tilbage (1994)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

1. juni - 31. august:
Tirsdag - søndag: 10 - 17
Mandag: lukket

1. september - 31. maj:
Tirsdag - fredag: 13 - 16
Lørdag og søndag: 12 - 17
Mandag lukket