Print
Bookmark and Share
Andagtsbog fra reform-menigheden Shir Hatzafon i København (Dansk Jødisk Museum).
Andagtsbog fra reform-menigheden Shir Hatzafon i København (Dansk Jødisk Museum).
Udforsk
Udforsk
Synagoge der lå i Læderstræde, omkring år 1900. Synagogen tilhørte en ortodoks menighed, der udbrød fra Mosaisk Troessamfund omkring 1840 (Dansk Jødisk Museum).
Synagoge der lå i Læderstræde, omkring år 1900. Synagogen tilhørte en ortodoks menighed, der udbrød fra Mosaisk Troessamfund omkring 1840 (Dansk Jødisk Museum).
Karikaturtegning af Jacob Simon Marcus, 1920´erne. Tegningen er lavet under gudstjeneste i synagogen (Dansk Jødisk Museum).
Karikaturtegning af Jacob Simon Marcus, 1920´erne. Tegningen er lavet under gudstjeneste i synagogen (Dansk Jødisk Museum).

Det religiøse spektrum

I København var det jødiske samfund præget af splittelse og uenighed i det 19. århundredes første halvdel. Der var strid mellem de, der ønskede at reformere det religiøse liv, og de mere konservativt indstillede.


Striden i det jødiske samfund var ikke unik for danske jøder. Reformbevægelsens inspiration udgik fra den jødiske oplysningsfilosof Moses Mendelssohn i Berlin i slutningen af 1700-årene og fandt vej til jøder i mange lande. Debatten har siden bevæget sig inden for dette spektrum af forskellige opfattelser, og til det seneste valg til Det Mosaiske Troessamfunds repræsentantskab fandtes 7 valglister. Ikke desto mindre drives Det Mosaiske Troessamfund ud fra ortodokse principper, og først i de seneste år er der opstået en lille alternativ menighed, Shir Hatzafon, som praktiserer en moderne og nyfortolket religiøs jødedom.

Mange udgaver

Der findes mange udgaver af ståsteder i forhold til jødedommen. Men jødisk identitet er knyttet til mere end religionen, og religionen er måske ikke den stærkeste fællesnævner for de danske jøder, hvis religiøse ståsteder går fra det helt irreligiøse over traditionalisme til ortodoksi. Kun en lille gruppe lever i dag det religiøse liv, som ofte skildres som den typiske livsform i værker om jødedommen. Det religiøse univers rummer imidlertid mange begreber og betydninger, som fungerer som fælles kulturel reference, selv hvis man ikke praktiserer religionen.

Blandingsægteskaber

Før 1798 var ægteskab mellem en jøde og en kristen ikke tilladt. Kong Christian VII tillod det første ægteskab. Eventuelle børn skulle opdrages i den kristne tro.

Parykstriden

Den interne debat om fornyelser og modernisering i menigheden kom i slutningen af 1700-tallet ud i offentligheden. Menighedens ældste nægtede at kalde mænd med nymodens parykker op til Torah-læsningen i synagogen. De anmeldte til gengæld de ældste til de danske myndigheder. Først efter to år endte sagen med forlig.

Kulturjøder

En stor gruppe danske jøder oplever slet ikke sig selv som religiøse, men snarere som kulturjøder. Man mødes til selskabelighed på jødiske helligdage, interesserer sig for jødisk historie, kunst og kultur og har mange jødiske relationer i sin omgangskreds.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du holde dig opdateret om arrangementer og andet nyt fra museet.

Tilmeld dig her

Åbningstider

Særåbningstid
31. oktober 2013 - 31. maj 2014
Tirsdag - fredag: 12 - 17
Lørdag og søndag: 10 - 17
Mandag: lukket