Gå til hoved-indhold

Ny publikation

23/02/24

Min fars flugt

I forbindelse med 80-året for aktionen mod de danske jøder i oktober 1943 har museet valgt at genudgive den anmelderroste bog ’Min fars flugt’, som er skrevet af historiker og journalist Bent Blüdnikow.

Den 7. oktober 1943 gik Bent Blüdnikows far, Benjamin, sammen med ni andre jøder om bord i en robåd, der skulle fragte dem fra det besatte Danmark til sikkerhed i Sverige. Båden kæntrede, og alle ombordværende, inklusive et lille barn, endte i Øresunds kolde vand. Syv blev reddet; tre druknede.

Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943 i en større kronologisk og historisk sammenhæng. Bent Blüdnikows gribende beretning bygger på samtaler med hans forældre, deres dagbøger, interviews med overlevende fra robåden og andre danske jøder.

Historien er evigt aktuel og udkommer som en del af markeringen af 80-året for de danske jøders flugt og redning i oktober 1943.

Bogen er blevet opdateret med nye historiske billeder og et splinternyt forord.

Bogen kan allerede købes til den historiske bogfestival 'Historien Lever' → som du kan læse mere om her

Pris: 280 kr. 

Kan købes i Dansk Jødisk Museums butik

Tilbage