Gå til hoved-indhold

Podcasts fra Dansk Jødisk Museum

Bag glasset

Med serien "Bag Glasset" får du eksklusiv adgang til museets mest fascinerende genstande, når museets kuratorer og eksperter tager dig med bag udstillingerne. Her får du en unik mulighed for at opdage hemmeligheder bag nogle af museets mest ikoniske og skjulte skatte.

Serien vil fokusere på de udstillede genstande i udstillingen 'Flugt og forfølgelse i det 20. århundrede', hvor museumsinspektørerne Signe Bergman Larsen og Sara Fredfeldt Stadager går i dybden med genstandene og de historier, som de rummer og repræsenterer.

Der kommer et nyt afsnit hver anden torsdag

Hvad har en togbillet at gøre med aktionen mod de danske jøder i oktober 1943?

Hvem har den tilhørt? Hvorfor er der tale om en returbillet? 

Lyt med når museumsinspektørerne Sara og Signe tager dig med helt tæt på billetten bag glasset på Dansk Jødisk Museum.

Lyt til episoden her

 

En redningsvest i mere end én forstand.

Hvem har lavet den? Hvem har båret den og hvornår?

Lyt med når Sara og Signe tager dig med helt tæt på redningsvesten på Dansk Jødisk Museum.

Lyt til episoden her

Når du træder ind på Dansk Jødisk Museum ved du med det samme at det er et særligt rum.

Arkitekten Daniel Libeskind har tegnet den moderne arkitektur og han har i den grad tænkt over udtrykket.

Lyt med når Sara og Signe tager dig med helt tæt på museets arkitektur og forhistorien for valget af Daniel Libeskind. 

Lyt til episoden her

En retssag fra Kyiv i 1913 mod en mand, der står anklaget for mordet på et barn.

Hvad har det med dansk jødisk historie at gøre? Hvorfor udstilles denne begivenhed på Dansk Jødisk Museum?

Lyt med når Sara og Signe tager dig med helt tæt på et billedalbum fra den såkaldte Beilis-proces.

Lyt til episoden her

Nazisternes propaganda-apparat gik grundigt til værks og blev også målrettet børn.

Hvorfor skulle børnene "lære" antisemitisme, hvilke konsekvenser fik den hadefulde retorik og hvad var det danske syn på sagen? 

Lyt med når Sara og Signe tager dig med helt tæt på en nazistisk børnebog.

Lyt til episoden her

Udenfor nazisternes rækkevidde

I 1943 stod jøderne i Bulgarien på kanten af deportation og udryddelse, men katastrofen blev forhindret – og Bulgarien blev dermed det eneste land i Europa, hvor ingen jøder gik til i Holocaust. Historien om det bulgarske mirakel er forholdsvis ukendt – men miraklet er også mudret, for i de områder, der var besat af bulgarerne, blev stort set alle jøder dræbt. 

I tre afsnit fortæller historiker og forfatter Simon Kratholm Ankjærgaard den fulde historie om det, der skete før, under og efter krigen for jøderne i Bulgarien – og i de besatte områder.

Podcasten er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Jødisk Museum, Den Bulgarske Ambassade i København og Simon Kratholm Ankjærgaard. Grafikken er et uddrag fra Kristian Bay Kirks illustrationer til Dansk Jødisk Museums udstilling 'Flugt og forfølgelse i det 20. århundrede'.

Bulgarien havde meget få venner i Europa, da krigen brød ud. Der var faktisk kun mulighed for at vende sig mod Det Tredje Rige. Da Bulgarien indgik i aksepagten, greb landets antisemitter muligheden og fik indført en voldsom antijødisk lovgivning.

Lyt til afsnittet her

I kølvandet på den antijødiske lovgivning i Bulgarien blev den berygtede Belev-Dannecker aftale indgået. Den kortlagte deportationen og udryddelsen af jøderne i både Bulgarien og i de af Bulgarien besatte områder. I dette afsnit fortælles historien om miraklet i Bulgarien – og tragedien i Serbien, Thrakien og Makedonien.

Lyt til afsnittet her

Hvorfor forsvandt mirakfortællingen om de bulgarske jøder ud af den kollektive bulgarske erindring og historiefortælling? Og hvad skete der, da Muren faldt og historien dukkede op igen? Det fortæller dette afsnit om.

Lyt til afsnittet her

Noget at tale om

I "Noget at tale om" sætter vi fokus på dansk jødisk historie og kultur i et internationalt perspektiv. Gennem personlige fortællinger, historiske analyser og samtaler med eksperter, udforsker vi de mange facetter af jødisk liv, som har betydning for jødisk historie i Danmark eller er med til at sætte det i relief.

Denne serie er perfekt for dem, der ønsker at forstå de bidrag og udfordringer, som danske jøder har oplevet gennem tiderne eller få nye internationale perspektiver på dansk jødisk historie

Disse formater giver også mulighed for at invitere andre forskere, forfattere, eksperter og eksempelvis vidner til historien i studiet til at tale om nye spændende emner. For der er virkeligt meget at fortælle og tale om.

Historien om Litauens jødiske befolkning og rige kulturelle liv, der blev fuldstændigt ødelagt af nazismen under Anden Verdenskrig er for mange en ukendt historie, men af stor betydning også for Danmark.

Det sætter Jan Schwarz og Laimis Briedis fokus på i dette første afsnit af i alt to om byen Vilnius, også kaldet Nordens Jerusalem.

Samtalen blev optaget på Dansk Jødisk Museum i samarbejde med den Litauiske kulturattaché i Sverige, Finland og Danmark og med støtte fra Det Litauiske Kulturinstitut og den Litauiske Ambassade i Danmark.

Musikken er Song of Shulamith, komponeret af Anatolijus Senderovas, opført af Gleb Pysniak på cello og Rokas Zubovas på piano.

Lyt til afsnittet her

Historien om Litauens jødiske befolkning og rige kulturelle liv, der blev fuldstændigt ødelagt af nazismen under Anden Verdenskrig er for mange en ukendt historie, men af stor betydning også for Danmark.

Det sætter Jan Schwarz og Laimis Briedis fokus på i dette første afsnit af i alt to om byen Vilnius, også kaldet Nordens Jerusalem.

Samtalen blev optaget på Dansk Jødisk Museum i samarbejde med den Litauiske kulturattaché i Sverige, Finland og Danmark og med støtte fra Det Litauiske Kulturinstitut og den Litauiske Ambassade i Danmark.

Musikken er Song of Shulamith, komponeret af Anatolijus Senderovas, opført af Gleb Pysniak på cello og Rokas Zubovas på piano.

Lyt til afsnittet her

Jødiske mysterier fra Danmarkshistorien

Journalist Bent Blüdnikow og tidligere overrabbiner Bent Lexner har været på jagt i arkiverne og deler ud af deres fund.

Podcasten er produceret af Dansk Jødisk Museum i samarbejde med Jødisk Informationscenter. 

En ung jøde bliver skudt af nazisterne i februar 1945. Men hvad lavede han overhovedet i København på det tidspunkt? Arbejdede han for modstandsbevægelsen? Eller blev han blot fanget af omstændighederne?

Hør episoden her

Bent Lexner finder en begravelsesliste fra 1945, hvor han kan konstatere at 26 danske jøder er blevet begravet i Danmark efter jødeaktionen har fundet sted i oktober 1943. Hvordan kan det være? Var alle danske jøder ikke i Sverige? Hvem har foretaget begravelserne?

Hør episoden her

Send jøderne til månen! En hård tone og voldshandlinger, der medførte at militæret måtte sættes ind. Lyt med når Bent og Bent dykker ned i jødefejderne fra begyndelsen af 1800-tallet, der rummer debatter som er yderst aktuelle i nutidens Danmark.

Hør episoden her

I denne episode har Bent og Bent besøg af Thomas Harder, der for år tilbage flyttede ind i ejendommen Bredgade 51 i København. Her fandt han og Lene Ewald Hesel ud af at én af ejendommens beboere var blevet taget af tyskerne under jødeaktionen i oktober 1943.

Hør episoden her

Gal og et brokkehoved af Guds nåde? Fascineret af fascismen, modstandsmand og professor. Lyt med når Bent og Bent undersøger hvem Poul Meyer var.

Hør episoden her

Sultanen i Marokko, forkyndelse af en ny religion i København, en vred hob af mennesker i Altona og et gældsfængsel i London. Bent og Bent har endnu engang været i arkiverne. Lyt med når de fortæller den utrolige historie om Josef Sumpel.

Hør episoden her

Lyt med når Bent og Bent tager os tilbage til 1912, hvor en strid med Overrabbiner Lewenstein ender i Højesteret.

Hør episoden her

Fantastiske og karakterfulde Hanna Adler dannede forlag for en af Henrik Pontoppidans heltinder og fik tilladelse af den tyske besættelsesmagt til at blive i Danmark efter Jødeaktionen i oktober 1943. Lyt med når Bent og Bent fortæller den utrolige historie om Hanna Adler og hendes indflydelse.

Hør episoden her

Danmarks helt store overrabbiner A. A. Wolff fik en opfordring om at lægge en seddel i lommen, der klargjorde at han tilhørte den jødiske menighed, hvis han døde. Manden gik tilsyneladende rundt med et kors, der kunne skabe forvirring omkring hans religiøse tilhørsforhold. Lyt med når Bent og Bent undersøger om der er sandhed i den historie.

Hør episoden her

Josef Davidson og Henri Nathansen, to danske jødiske personligheder med vidt forskellige baggrunde. Lyt med når Bent og Bent ikke alene deler ud af deres egne slægters historie, men også fortæller om to på overfladen meget forskellige personer, som dog alligevel kunne finde fælles fodslag i de kampe de kæmpede.

Hør episoden her

Der har boet jøder over alt i Danmark. Nogle få har gjort sig bemærket mens en større del har været fattige og således ikke været en del af historiefortællingen. Indtil nu. Lyt med når Bent og Bent fortæller om den bemærkelsesværdige kvinde Sprintze Magnus, der gik fra at være omrejsende handlende til vekselerer.

Hør episoden her

På begravelsespladsen på Møllegade i København ligger der blandt mange andre gravsten en lille undselig sten, hvorpå der kun står et navn. Lyt med når Bent og Bent opklarer, hvem stenen tilhører og baggrunden for stenens størrelse og sparsomme tekst.

Hør episoden her

Saddelmager, vekselér og baron. Talgeni og god sangstemme. Lyt med når Bent og Bent fortæller om en af de mere farverige karakterer i dansk jødisk historie. Manden der sammen med Isak Glückstadt var medvirkende til oprettelsen af Landmandsbanken: Gottlieb Gedalia.

Hør episoden her

Hvad har bilmærket Citroën og tv-serien Star Trek med dansk jødisk historie at gøre? Lyt med når Bent og Bent fortæller nærmere og åbner op for nogle af de mange historier der kan findes på de jødiske begravelsespladser rundt om i Danmark.

Hør episoden her

Under stor bevågenhed graver en gruppe københavnske jøder Jens Peder Gedeløche op fra Garnisons Kirkegården. Det er den antisemitiske politimester, der har beordret dem til det. Lyt med når Bent og Bent fortæller den utrolige historie fra 1700-tallets København om Jens Peder Gedeløche, der blev begravet hele tre gange.

Hør episoden her

Findes der en jødisk Jellingsten og hvilken forbindelse har engelske flyvere til danske jødiske begravelsespladser? Lyt med når Bent og Bent kommer med nyt fra historien og bliv samtidig klogere på hvor de ashkenaziske og sefardiske jøder kom fra.

Hør episoden her

Hvad er Oehlenschlaeger og Johanne Louise Heibergs forbindelse til "Jøden under træet"? Hvem var han og hvorfor blev han udvist af landet 2-3 gange? Lyt med når Bent og Bent fortællre om nogle af de mere ukendte skæbner og mærkere side af dansk jødisk historie.

Hør episoden her

Den stærkt forgudede og let forkætrede. Præsten og charmøren. Den beåndede prædikant og billige visemager. Den geniale organisator og den selvbevidste diktator. Sådan beskrev tidligere overrabbiner Marcus Melchior én af sine forgængere. Lyt med når Bent og Bent fortæller mere om denne.

Hør episoden her

Brandes var den første jøde, der fik rejst en statue efter sig i Danmark. Men der er ikke tale om ham med det moderne gennembrud. Derimod er der tale om Ludvig Israel Brandes, der på både lægelige og sociale områder ændrede mange ting i Danmark. Lyt med når Bent og Bent fortæller mere om Brandes, om andre jødiske læger og de særlige vilkår de var underlagt.

Hør episoden her

Hvorfor blev de danske jøder i Theresienstadt ikke sendt videre til de berygtede udryddelseslejre? Var det samarbejdspolitiken, der holdt hånden over dem eller var det et led i højtstående nazisters private planer? Lyt med når Bent og Bent gennemgår, hvad indicierne peger på.

Hør episoden her

Hvem ville frivilligt melde sig til kamp og hvem er nogle af de personer i dansk jødisk historie, der har meldt sig i fremmed tjeneste? Lyt med når Bent og Bent bl.a. også spørger: ville jeg selv have kæmpet imod nazisterne? 

Hør episoden her