Daniel Libeskind og Dansk Jødisk Museum
I formgivningen af Dansk Jødisk Museum har Daniel Libeskind taget udgangspunkt i et enestående træk ved dansk jødisk historie: at flertallet af danske jøder blev reddet fra nazismens forfølgelse af deres danske medborgere under Anden Verdenskrig. Det er dette menneskelige engagement, som symboliseres i museets form, struktur og lys.
Vartegnet og konceptet for museet er det hebraiske ord Mitzvah, som både kan fortolkes som ”forpligtelse”, ”dybfølt reaktion”, ”engagement” og ”god gerning”. Ordet Mitzvah står for den generelt positive jødiske erfaring i Danmark og den særlige oplevelse af at blive reddet, og er også blevet en del af museets logo.
Et unikt historisk rum
Museet er bygget ind i et eksisterende historisk rum og indgår på denne måde i en unik sammenhæng. Galejhuset blev bygget i begyndelsen af det 17. århundrede af Christian IV.
Da Det Kongelige Bibliotek blev opført i 1906, lod man Galejhuset indgå i den nye bygning, og i slutningen af det 20. århundrede blev bygningen igen forandret under ombygningen af Det kongelige Bibliotek og etableringen af Diamanten.
Nu er museet blevet en ny fase i denne bygnings fascinerende udvikling.
Rummet og ændringen af dets funktioner gennem knapt et halvt årtusinde er udtryk for en usædvanlig kontinuitet. Samtidig afspejler de mange lag i bygningen på en slående måde, at der også er mange lag i dansk jødisk historie.
Libeskind skildrer selv gangarealet som en slags tekst, der forløber indenfor en ramme af mange andre flader - vægge, indre rum, montrer, virtuelle perspektiver – og trækker en parallel til, hvordan jødiske kernetekster som Talmud altid præsenteres omgivet af kommentarer og altid står i forhold til disse kommentarer. Gangarealet er i endnu en forstand en tekst, som er skrevet i rummet: De hebraiske bogstaver fra ordet Mitzvah er nemlig brugt som grundforme for gangarealet, så museets gæster vandrer i de fire bogstaver i enormt format.