Aarhusianere på flugt og i kz-lejr
Holocaust-mindedag
Temadag
Den 27. januar 1945 blev den største af Nazi-tysklands koncentrationslejre befriet. Auschwitz-dagen er siden blevet den internationale markering af kz-lejrenes rædsler og en påmindelse om aldrig at glemme.
I Aarhus markerer vi dagen med et fortrinsvis lokalt fokus, hvor tre historikere med stor viden om besættelsestiden har blikket rettet mod både lokale og nationale kilder og historien om nogle af de modstandsfolk, som blev straffet med deportation til kz-lejrene. Vi skal også høre om nogle af de jødiske børn, der måtte skjules i Aarhus og omegn. Indtil videre er det lykkedes at finde frem til tre jødiske børn, som efter Gestapos aktion mod de danske jøder 1.-2. oktober '43 blev skjult hos familie og bekendte i kortere og længere tid frem mod sommeren 1945.
Desuden klarlægges det, hvordan mange modstandsmænd og -kvinder i sommeren '45 modtog akut social og økonomisk hjælp for at komme tilbage i dagligdagen - en øjeblikkelig og systematisk indsats var helt afgørende.
Program for formiddagen
10.00-10.45: De skjulte, jødiske børn i Aarhus og omegn.
Klaus Bertelsen, cand.mag., Besættelsesmuseet og Den Gamle By
10.45-10.55: Pause
10.55-11.40: Den akutte hjælp til modstandsfolk i befrielsessommeren.
Søren Kjær, ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet og Sydvestjyske Museer
11.40-11.50: Pause
11.50-12.35: Aarhusianske skæbner i kz-lejrene.
Søren Tange Rasmussen, afdelingsleder, Besættelsesmuseet, Den Gamle By
Dato: den 27. januar 2024
Tid: 10.00-12:35
Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus
Tilmeldning: → tilmeld dig her
Arrangør: Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør, afdelingsleder, Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Klaus Bertelsen, cand.mag., Besættelsesmuseet og Den Gamle By og Søren Kjær, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet og Sydvestjyske Museer