Gå til hoved-indhold

Auschwitz-dag i Odense 2024

27/01/24

Holocaust-mindedag

Temadag


Den tyske ’jødeaktion’ i Danmark d. 1./2. oktober 1943 blev markeret mange steder i 80-året, både i Danmark og i udlandet. Naturligt nok var redningen af jøderne til Sverige mest i fokus, for det lykkedes mere end 7.600 at bringe sig i sikkerhed i vort neutrale naboland. Deportationen af 470 jøder til Theresienstadt og disses liv i ghettoen fik også sin plads – bl.a. i kraft af en ny bog om emnet af historikeren Silvia Goldbaum Tarabini og 2023-nummeret af Rambam, tidsskrift for jødisk kultur og forskning.

Alligevel er det, som om den ’tunge del’ af Holocaust-erfaringen er blevet underbelyst her i landet. Hvad med dem, der ikke kom over med bådene, og de jøder, der først er kommet til Danmark efter 1945? Hvordan kan deres erfaringer passes ind i fortællingen? Hvordan kan de bidrage til, at vi får et mere fuldstændigt billede af det nazistiske folkedrab på Europas jøder og bedre indsigt i de mekanismer i samfundet, der førte til den morderiske antisemitisme?

Netværk for Nazisme- og Holocauststudier har inviteret ph.d. Maja Gildin Zuckerman, ekstern lektor ved Copenhagen Business School, til at tale om emnet ud fra sin egen families Holocaust-oplevelser i Danmark og Østeuropa og cand.polit. Ib Katznelson til at kommentere udfra sin familiebaggrund, der omfatter indespærring i KZ-lejrene Sachsenhausen og Ravensbrück og ghettoen i Theresienstadt.

 

Program for eftermiddagen


Velkomst

ved Jens-Chr. Hansen museumsinsp. VendsysselsHistoriske Museum

 

Introduktion til aftenens emne og taler

ved Therkel Stræde, lektor emeritus i samtidshistorie, Syddansk Universitet:

 

Holocaust-erindringer i Danmark: Dem fra bådene og de andre

Ved ekstern lektor Maja Gildin Zuckerman

 

En personlig kommentar

ved Ib Katznelson Cand.polit Kbh. Overlevede KZ Ravensbrück og Ghetto Theresienstadt

 

Afslutning

ved historiker Jacob Kornerup Ditlevsen formand for NNHS

Dato: den 27. januar 2024

Tid: 15:00-17:30

Sted: Aud. O 100, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense

Tilmeldning: Offentlig adgang. Efter foredraget er Netværket vært ved en øl eller vand. Tilmelding senest d. 25. jan. pr. email til: Therkel Stræde, therkel@hist.sdu.dk, tlf. 27208906

Arrangør: Netværk for Nazisme- og Holocauststudier

Tilbage