Børnebøger på vej
Nye publikationer til børn
I forbindelse med 80-året for aktionen mod de danske jøder er der flere udgivelser på vej. To af dem er som de første i Danmark målrettet børn. Begge bøger giver sprog til de skæbnesvangre begivenheder, der fandt sted og kan hjælpe med at introducere et svært emne for børn og deres voksne.
I Byen der hviskede møder vi pigen Anette, der sammen med sine forældre hjælper med at skjule jøder på flugt i deres hus i Gilleleje. Bogen er inspireret af hændelserne under de dramatiske oktoberdage i 1943. Historien understreger at alle kan finde modet til at hjælpe andre i nød og at hjælpen kan se ud på mange forskellige måder, hvad enten man er barn eller voksen.
Skrevet af Jennifer Elvgren*
Illustreret af Fabio Santomauro
Oversat af Noa Agnete Metz
Antal sider: 30- fuldt illustreret
Pris: 130,- (pris for medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie: 99,-)
Udgivet af Dansk Jødisk Museum.
Lanceres: 13. oktober 2023 på Dansk Jødisk Museum
Flugten til Sverige. Historien om bamsen Mo og dens mennesker – Dengang der var krig i Danmark er en hård historie fortalt gennem en blød bamses øjne - så de helt små kan være med.
Bamsen Mo må, sammen med sine mennesker, flygte i oktober 1943. Familien må efterlade deres halvanden måned gamle datter på børnehjem i Danmark, da de ikke tør at tage hende med.
“Flugten til Sverige” er baseret på forfatterens families egen historie, som den i brudstykker er blevet fortalt til hende, da hun var barn, og som hun ønsker skal fortælles videre til andre børn - så den aldrig bliver glemt.
Det er en lys historie om en mørk tid, hvor det er godt at have en bamse.
Skrevet af: Sascha Kempinski
Illustreret af Jeanne Goldschmidt
Målgruppe: 5-10-årige
Antal sider: 32- fuldt illustreret
Pris: 149,-
Udgivet af forlaget Liive/Helle Hammer
Med efterord af Dansk Jødisk Museum
Udgivelsesdato: 5. oktober 2023