Gå til hoved-indhold

Lysøl til Chanukkah

30/10/22

Ny lysøl på hylderne!

Ny lysøl til Chanukkah

Endelig er den her - "Chanukkah Lysøl". Dansk Jødisk Museum markerer højtiden med en ny øl i samarbejde med Ørbæk Bryggeri. Alerede fra den 2. november kan øllen købes i museets butik, hvor der vil være smagsprøver hele dagen i museets åbningstid.

Og det skete i år 3596 (164 f.Kr.) at Judas Makkabæus genindviede Templet og et lysmirakel skete. Højtiden chanukkah fejres ved, at man tænder lys i chanukkiaen (lysestagen) – et for hver af de 8 dage, som lysmiraklet varede. Den niende arm bruges til at tænde de øvrige lys.

Vi glæder os til at tænde vores store lysestage foran museet til chanukkah, der i år falder fra søndag den 18. december til den 26. december. Der er selvfølgelig længe til, men i år får fejres højtiden lige lidt ekstra på museet med denne ”Lysøl”, som kan købes i museets butik fra onsdag den 2. november.

Den nye chanukkah-øl baseret på Ørbæk Bryggeris traditionelle danske mørke hvidtøl (alk. 1,8%), der engang var en af de mest almindelige øltyper i Danmark. Nu drikkes den mest om vinteren – også af mange som fejrer jul. Flasken indeholder 75 cl. og indholdet svarer til 0,9 genstande – eller sådan cirka 0,1 for hvert lys i lysestagen.

Ideen til øllen er inspireret af det jødiske museum i Stockholms ’chanukkah most’. Vi har lavet vores egen ”Chanukkah Lysøl” for at markere højtiden. Men der er ikke nogen grund til at vente, for den smager virkeligt godt og passer perfekt til årstiden uanset om man skal fejre chanukkah eller jul.

”Chanukkah Lysøl” er en mørk hvidtøl. Flasken indeholder 75 cl. (alk. 1,8% = 0,9 genstand). Pris: 1 for 50 kr. 3 for 120.

Dato: Til salg fra d. 2. november 2022

Sted: Øllen kan købes fysisk i museumsbutikken hos Dansk Jødisk Museum

Pris: 50 kr. pr. flaske. Der er tilbud på 3 flasker for 120 kr.

Tilbage