Gå til hoved-indhold

De var os

05/05/25

Bogreception

Vidste du, at de første snublesten blev sat i Danmark i 2019, og at snublesten Danmark indtil nu har sat 135 snublesten fordelt i hele landet?


Dansk Jødisk Museum lægger hus til, når forlaget Alpha udgiver bogen ”De var os” skrevet af Henriette Harris. Den fortæller om de skæbner, der gemmer sig bag navnene på 8 af de snublesten, der siden 2019 er sat i Danmark.

Mange har måske hørt om snublesten eller har bemærket dem i gadebilledet, men de færreste kender kunstneren og historien bag kunstværket. Snublesten er et mindesmærke for ofre for nazismen og er med sine 116.000 sten i 31 europæiske lande verdens største decentrale mindesmærke.

Henriette Harris fortæller historien om de skæbner, der gemmer sig bag navnene på otte af de snublesten, der siden 2019 er sat i Danmark. Der er blandt andre det ældre jødiske ægtepar Salomon og Blume Becker, den unge jødiske flygtning Alex Eisenberg og modstandsmanden Tage Fox Maule. Historierne er baseret på efterladte kilder og interviews med de nærmeste pårørende.

Bogen indeholder også en spændende introduktion til Gunter Demnig, kunstneren bag mindesmærket, som millioner af europæere møder hver dag på deres vej. Demnigs værk ligger som et ufuldendt puslespil ud over Europa, men de færreste kender hans navn. Endelig vil der være tre kapitler, hvor læseren får guidede ture til snublesten i de tre europæiske byer Oslo, Berlin og Milano.

Praktisk

Hvornår: 5. maj kl. 16.00 – 17.30

Hvor: Dansk Jødisk Museum, Proviantpassagen 6, 1218 København K

Booking: Tilmeld dig arrangementet senest 1. maj info@jewmus.dk

HENRIETTE HARRIS

(f. 1971) bor på Frederiksberg. Hun er cand.mag. med studier på Københavns Universitet og Università di Napoli L'Orientale. Fra 2004 til 2023 boede hun i Berlin, hvor hun arbejdede som journalist for danske og tyske medier, bl.a. Information, Weekendavisen og taz. Hun har lavet tv, er forfatter til tre bøger og mor til to voksne døtre. I 2018 var hun medstifter af Snublesten Danmark

Tilbage