Foregangskvinder - Ragnhild Goldschmidt

I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag, har vi valgt at skrive et længere opslag om en af de oversete dansk jødiske kvinder i Danmarkshistorien. Valget falgt på Ragnhild Goldschmidt, forfatterinde, kvindeforkæmper og "aandfuld". Bliv klogere på hendes liv og levned nedenfor. 

af Museumsinspektør Sara F. Stadager, mag.art.

“Laura Holm og jeg havde været Skolekammerater og intime Ungdomsveninder.”

Sådan begynder bogen En Kvindehistorie. Bogen blev udgivet i 1875 af en anonym forfatter, men bar et anbefalende forord af den prominente forfatter og nyudnævnte professor Meir Aron Goldschmidt.

Bogens fortæller er Sofie Stein. Hun fortæller om veninden Laura Holm, der søger en følelsesmæssig forløsning fra et liv i fattigdom. Hun forelsker sig i en gift mand, der forlader hende, og Laura fortabes og dør. Bogens fortællers navn er skjult langt inde i romanen og kun langsomt afslører der sig en antydning af den jødiske baggrund, forfatteren selv kommer fra. Hovedpersonen i historien holder jul og bliver konfirmeret med sin kristne veninde. Det er med andre ord ikke den jødiske identitet, der er i centrum i bogen, men den kvindelige. Mændene er statister i denne fortælling.

Bogens forfatter var Ragnhild Goldschmidt (1828-1890). Hun var lillesøster til to prominente personligheder i 1800-tallet. Den førnævnte forfatter Meir Aron Goldschmidt (1819-1887) og forretningsmanden Moritz Goldschmidt (1822-1882), der stiftede firmaet Crome og Goldschmidt. Begge mænd var anerkendte på hver deres felt i samtiden om end også omdiskuterede på grund af deres jødiske baggrund. Den ældste måtte fra 1839 tage sig økonomisk af søsteren, der som ugift kvinde ikke kunne opnå økonomisk selvstændighed på trods af arbejde som huslærerinde og uddannelse i husholdning. Den ret opnåede kvinder først i 1880.

Ragnhild omgik sin brors bekendte, og læste også de forfattere, broren anmeldte, heriblandt de kvindelige forfattere Fanny de Bretteville og Mathilde Fibiger. De var kendte for deres romaner, der satte spotlys på kvinders stilling i samfundet.

I 1872 stiftede Ragnhild sammen med to andre kvinder Kvindelige Læseforening, der blev arnested for en del af 1800-tallets kvindekamp ved at skabe et politisk neutralt rum med tryghed og opfodringer til at skrive og holde foredrag om kvinders stilling. Ragnhild, der i 1881 blev formand for foreningen, beskrev visionen for foreningen i 1883:

 „Kvindelig Læseforening er egentlig det første Skridt paa Emancipationens-Bane, thi den løsnede, om end nok saa lidt Kvinden fra Hjemmet” […] „den blev et Fremskridt for sin Tid, og den venter nu kun paa, at de yngre skulle tage den i Haand og bringe den paa Højde med Nutidens Ideer” […] „Maaske vil saa det Ønske, som Foreningen fødtes med, men aldrig har kunnet naa, blive realiseret: at Kvinder med fælles Interesser, Kundskabsfylde og Dannelse sætte hverandre Stævne heroppe” […] „fordi de trænge til Plads for et større eller i alt Fald for et andet Syn end Hjemmets Horizont tillader, og derved gøre Foreningen til Samlingsplads for aandfulde Kvinder, som med Liv og Dygtighed diskutere og kæmpe om Tidens Strømninger, Ideer og Begivenheder og gennem Debatten komme til Klarhed om egne Tanker og Livssyn for senere at bygge videre derpaa”.

Den store arv fra Ragnhild Goldschmidt ligger i at skabe fundamentet, som Kvindelig læseforening kunne stå og vokse på. Efter hendes død overtog Sophie Alberti formandskabet og under hende femdobledes medlemstallet over en 20-årig periode. Ragnhilds forfatterskab blev ikke stort, en roman og to noveller. Arbejdet blev lagt i foreningen og at styre den igennem politiske stormfulde år. Af samme årsag er hun i dag kun perifært belyst i kvindesagen.

Ragnhild Goldschmidt blev ved sin død beskrevet af Elisabeth Grundtvig (1856-1945) på nedenstående måde: “ Jeg har hørt Folk sige, at naar Frøken Goldschmidt kom ind i en Stue, blev der morsomt, og dette er saa langt fra at være en Overdrivelse, at Udtrykket ikke er stærkt nok; der blev tit meget mere end morsomt; der blev aandfuldt”.

Hvis du vil vide mere eller læse Ragnhilds roman, kan den tilgås ganske gratis online på det Kongelige Bibliotek: https://www.kb.dk/e-mat/dod/130021305538.pdf

Elisabeth Grundtvigs tale ved Ragnhild Goldschmidts død kan læses her: https://dansketaler.dk/tale/elisabeth-grundtvigs-tale-ved-mindefest-for-ragnhild-goldschmidt-1890/