Ny smag på Dansk Jødisk Museum
Dansk Jødisk Museum sætter igen smag på historien. Kan historien indtages? Kan den drikkes? Hvordan smager den egentlig? Vi søger svaret i vores nye Isidor Aquavit. Vi har fået fremstillet en unik akvavit, der formidler historien om Isidor Henius, der opfandt den verdenskendte ”Rød Aalborg” og var en af grundlæggerne af De Danske Spritfabrikker. Han revolutionerede dansk spritproduktion og har dermed haft stor betydning for ikke bare dansk industrihistorie, men også madkultur. Snapsen er udviklet sammen med Nyborg Destilleri og kan købes i museumsbutikken fra 6. juni.
Af museumsdirektør Janus Møller Jensen, ph.d.
Isidor Henius og spritten
Som ung jøde fra fattige kår i Torun (nutidens Polen, dengang en del af Preussen) indvandrede Isidor Henius (1820-1901) til Danmark i 1838. Han gik faktisk hele vejen – det tog 6 uger – sammen med et par venner. Han havde allerede en onkel i Danmark og hans far havde tidligere også boet og arbejdet i Danmark. De gik via Berlin og Hamborg. Da de kom til grænsen ved Mecklenburg og skulle sige farvel til ”fædrelandet”, så aftalte de, at den første der ”spiste Treife (ikke Koscher), han skal qvæles”, som Henius fortæller i sine erindringer. Han tilføjer så: ”Så fordummede vare vi, at vi største Alvor kunde aflægge en saadan Ed”. Men videre gik rejsen via Berlin og Hamborg. Videre til Vejle, Århus og så til København.
Han fik arbejde i København inden for brændevinsproduktion, og var hurtig til at anvende nye teknikker og han anlagde dampbrænderier i Grenå (1839), Roskilde (1840), Aarhus (1841) og endelig for Peter Wibroe i Aalborg i 1843. I 1845 blev han selvstændig og grundlagde sammen med tre kompagnoner ”Aalborg Privilegerede Sirup- og Spritfabrik”.
Henius fik stor betydning for dansk industrihistorie. Han er den enkeltperson, der har haft suverænt størst betydning for omformningen af brændevinsbrænding fra håndværksmæssig småproduktion til industriel storproduktion, ikke kun i Aalborg, men i hele landet. I 1860 indførte han et såkaldt kolonnedestilleriapparat, der blandt andet kunne fjerne de grimt smagende og ildelugtende fuselolier fra spritten. Aalborg Taffel Akvavit – bedre kendt som Rød Aalborg – blev et dansk kvalitetsprodukt ikke bare i Danmark, men i hele verden. I 1872 var han direktør for den største spritfabrik i Danmark og i 1881 indgik Henius’ et samarbejde med finansmanden C. F. Tietgen om dannelsen af De Danske Spritfabrikker. Det blev en kæmpe succes. Henius trak sig tilbage i 1884.
Dansk Jødisk historie og snaps
Henius var blevet anbefalet til Tietgen af blandt andre den dansk jødiske forretningsmand Philip W. Heyman, der havde grundlagt Tuborg. Så faktisk ville et dansk frokostbord med grøn Tuborg og Rød Aalborg på mange måder være et dansk jødisk frokostbord. Hvis maden blev serveret på et mågestel fra Bing & Grøndahl – senere en del af Royal Copenhagen – så er billedet komplet. Egentlig er det blot endnu et billede på danske jøders betydning for dansk industri og kultur og dannelsen af det moderne Danmark i 1800-tallet ud over kunst, videnskab, litteratur og tankegods.
Det er også et udtryk for den jødiske minoritets stærke integration og udbredte assimilation i det danske samfund. Det har ikke altid været let, og også øl og snapsehistorien har nogle skygger. I 1910’erne diskuterede man eksempelvis en fusion mellem to helt store bryggerier Carlsberg og Tuborg, hvor bestyrelsen i Carlsberg sagde nej med henvisning til, at Carlsberg stod for kvalitet, kunst og kultur, men jøderne på Tuborg kun tænkte i profit.
C.A. Olesen blev ansat i 1870 og arbejde som underdirektør for Henius og blev i 1872 lovet en ledende stilling for at holde ham ved fabrikken. Faktisk havde Henius skrevet i aktietegnelsen af sin virksomhed i 1872, at han ville gå af i 1877 – tanken var vel, at Olesen skulle overtage. Siden trak Henius i land – faktisk gik han så vidt som til at dementere rygtet som grundløst – da han ikke var klar til at overlade roret til andre. Olesen gik sine egne veje og overtog spritfabrikken i Roskilde i 1878. Det var Olesen, der først kontaktede Tietgen om en mulig stor fusion, der blev en realitet i 1881.
Det var imidlertid utvivlsomt Henius og fabrikkerne i Aalborg, der havde lagt grunden. Det var alligevel Olesen, der blev særligt fremhævet i De Danske Spritfabrikkers jubilæumslitteratur i henholdsvis 1921 og 1931. Olesens baggrund som rundet af fine danske købmandsfamilier fremhæves i modsætning til den polske indvandrer Henius fra ringe kår. Måske er det på nogen måder sigende, at C. A. Olesen har en vej opkaldt efter sig i Aalborg, mens Henius ikke har.
Dog er der en café med navnet Hos Henius i Aalborg, og han er blevet genindsat i sin rigtige rolle i den nye litteratur om Spritfabrikken og industrihistorien. Isidor Henius står også stadig bag på flaskerne med Rød Aalborg. Der blev holdt en kæmpe sølvbryllupsfest i Aalborg i 1881, hvor hele byen hyldede Henius, med hornmusik, hurraråb og kørsel i open landauer gennem byen til hotellet, hvor festen blev holdt, med masser af mennesker i gaderne. Særligt Fru Henius var glad, som der står i det lille efterskrift til Henius’ erindringer, som familien udgav i 1921.
Fra Rød Aalborg til Isidor Aquavit
De Danske Spritfabrikker (DDSF) blev store. I 1927 blev en 24.000 m2 stor grund ved vandet overdraget selskabet. Piloteringen gik i gang i 1928, hvor der blev nedhamret mere end 5000 pæle og anlægget indviet i 1931. Det blev tegnet af arkitekt Alf Cock-Clausen (1886-1983), der havde tegnet en fabrik for DDSF før og senere stod for udformningen af andre fabrikker for DDSF, baseret på et gennemtænkt designprogram. Det er både i forhold til arkitektur, bygningsdetaljer, design og forhold til den omgivende by og områdets karakter af en by i byen, som der tages højde for i beskrivelserne af områdets kvaliteter og værdier i dag.
Man arbejdede allerede dengang bevidst med ensretning af brand og visuel identitet ikke bare i logo og design, men i indretning af fabriksbygninger og haveanlæg. Det var både praktisk og sparede penge ved vedligehold og projektering. Dertil kom, at ”Ensartethed i Bygningernes Udformning og Udstyr udøver tillige en diskret, men sikker Reklamevirkning: saasnart man befinder sig paa Spritfabrikkernes Enemærker, genkender man visse Træk i Bygningernes Façade; over hele Landet møder man Selskabets ensartede Skilte og Vogne. Det giver Indtryk af Virksomhedens Størrelse og samtidig en Følelse af Soliditet og Orden”, som der står i det lille skrift om firmaets arkitektur, der blev udgivet i Arkitekten i 1931.
Rød Aalborg var et kvalitetsprodukt og blev markedsført i hele verden sammen med den nye C.L.O.C.-likør fra 1922. Der blev udviklet masser af reklamer og merchandise. Den fremadstormende (dansk jødiske) arkitekt Arne Jakobsen designede i 1929 en C.L.O.C.-bar til en stor arkitekturudstilling i Forum i København. Og man deltog på verdensudstillinger i Bruxelles (1935), Paris (1937) og New York (1938 og 1964). I virkeligheden er det jo bare Danmarkshistorie, men det er også dansk jødisk historie. Med indtrædelsen i EF i 1973 mistede De Danske Spritfabrikker sin monopollignende status på spritfremstilling i Danmark, men har holdt fast i brand og marked og ikke mindst Rød Aalborg – også selvom ejerne nu er norske. I dag skyder en ny bydel op omkring ’Spritten’, og mange af de gamle bevaringsværdige og fredede bygninger har fået nyt liv som en del af Aalborgs rige kulturliv og er udpeget som et af de 25 nationale industriminder af Slots- og Kulturstyrelsen (se linket her).
Vi vil sætte fokus og smag på historien med denne ”Isidor Aquavit”, der er baseret på en traditionel kommensnaps med et strejf af porse, der er håndplukket i Thy ikke langt fra Aalborg. Vores aquavit er rund og mild, kan drikkes i mange sammenhænge og selvfølgelig er den kosher. Det er en hyldest til Henius’ og hans betydning for dansk industri og madkultur. Den er udviklet i samarbejde med Nyborg Destilleri. Etiketten er designet af Jakob Glad.
Vi arbejder også bevidst med smag, formgivning og design i vores bestræbelser på at formidle historien på nye måder med nye samarbejdspartnere. Målet har været at skabe et produkt, som gør det muligt at tage historien med, når du forlader museet. I virkeligheden er det historien vi sælger – her bare i form af en snaps. En ’appetitvækker’ der skal pirre nysgerrigheden og give smag på meget mere dansk jødisk historie.
Vi opfordrer naturligvis til at drikke ansvarligt, og man bør altid følge sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol
Forslag til videre læsning
Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker og dets Bygninger, Særtryk af ”Arkitekten”, København 1931.
Bender, Henning, Aalborgs Historie, bd. 4: Aalborgs industrielle udvikling fra 1735-1940, Aalborg 1987.
Bendtsen, Dorthe og Vera Noldus, ”De danske spritfabrikker i Aalborg: En undersøgelse af arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer”, Fabrik og bolig 33 (2015), s. 66-73.
Egebjerg, Ivar, Gær- og Spiritusindustriens Historie i Danmark. Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker 1881-1931, København 1931.
Estrup, L., Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker 1881-1921, København 1921.
Henius, Isidor, Erindringer. 25. december 1820-1920, København 1921.
Nielsen, Flemming og Morten Pedersen, Sprittens by. Snaps og kulturarv i Aalborg, Aalborg 2021.
Pedersen, Kurt, Jesper Strandskov og Peter Sørensen, Philip W. Heyman, Systime Academic 2005
Scheel, L. V., Brændevinsbrændingen i Danmark, København 1877.
Tamm, Ditlev, De klogeste og de skarpeste. Historien om Carlsbergfondet, bryggeriet og vores øl, København 2018.
Thomsen, Birgit Nüchel, Industrielle foretagere på Tuborg 1873-1885. Kilder og studier, København 1980.