En sukkah er en løvhytte, som en gang om året bliver bygget udendørs for at fejre den jødiske løvhyttefest, sukkot. Herindefra kan du se stjernehimlen gennem et tag af grene og blade. Børn pynter løvhytten med lyskæder, udklip og guirlander. Nu er det tid til, at jødiske familier samles og spiser sammen i sukkahen.

I år falder Kulturnatten midt i sukkot. Højtiden peger tilbage på den jødiske historie; dengang hvor israelitterne vandrede i 40 år gennem ørkenen og væk fra slaveriet i Egypten. Her havde de ikke nogen fast bolig, så nogle rabbinere mener, at israelitterne byggede løvhytter i ørkenen. Andre fortolker traditionen mere symbolsk, hvor løvhytten er et udtryk for at bo beskyttet i Guds kærlighedssky. 

Det er langt fra alle danske jøder, som fejrer sukkot i dag. Men herinde i vores løvhytte har vi samlet historier og billeder fra rundtomkring i Danmark, som tilsammen viser traditionen i forskellige miljøer.

Velkommen til en højtid i hytte!

Der er lange festlige gudstjenester i synagogen og småkager i sukkahen.Mange hundrede finder vej til Krystalgade under sukkot. Flere bor i lejlighed og må måske ikke bygge en sukkah i gården for viceværten. Til alle dem er der en fælles sukkah i synagogen.

Sukkah på hjul gør stop i Jylland. Hvis man bor uden for København, kan der være langt mellem jødiske familier at fejre højtiden med. Derfor kører den jødiske ortodokse organisation, Chabad Danmark, rundt til danske byer med en løvhytte på ladet af en trailer.

Den lille, gamle sukkah bliver sat op i skolegården år efter år. Den kan snart ikke holde til mere. Men de giver den altid lige et år til. Carolineskolen er den eneste jødiske skole i Danmark. Hver elev på skolen har sin egen måde at være jødisk på, og ikke alle familier markerer de jødiske højtider derhjemme. Alligevel samles eleverne med stor begejstring om den festlige sukkot, hvor der bliver tegnet og klippet pynt til sukkahen på skolen.

Det er ikke maden, men samværet, der betyder noget. Chili con carne, kyllingesuppe eller lasagne er alle simple og varmende retter, som kan komme på bordet i sukkahen. Det meste af pynten overlever måske fra år til år, men til tider er der behov for en frisk klippe-klister-dag. Motiver af honningkrukker, bier, granatæbler og shofa-horn går igen i mange afskygninger.

Nogle synes, det er som at sidde i et juletræ. Løvhytter kan se ud på mange måder. Væggene kan laves af forskelligt materiale, mens taget skal være organisk. I Danmark er der flere, som bygger taget af grangrene i stedet for palmeblade.

Det er måske lidt upraktisk i Danmark. En efterårsaften kan både være regnfuld og blæsende, så det kolde klima er en naturlig udfordring. Mens langt de fleste religiøse højtider foregår indendørs hjemme i stuerne, er sukkot en ret synlig højtid for omverdenen - at man lige pludselig fejrer noget, som majoriteten i Danmark ikke holder. En løvhytte i baggården er ikke til at skjule, og det kan for nogle være følsomt at vise frem.

Selvom det er efterår, er vejret stadig varmt og lunt i Israel. Sukkot kan godt være en lidt glemt fest herhjemme i Danmark. Men i Israel står det anderledes til. Her markerer størstedelen de jødiske højtider, og der er derfor flere at fejre dem med. Nogle overholder alle religiøse bud til punkt og prikke, mens andre tager lidt lettere på tingene. Sukkot er også på mange måder en høstfest, og Israel bugner på denne årstid med saftige figner og dadler.

Kæmpe indkøb og børnene har fri fra skole. I tiden op til sukkot sker der rigtig meget. Sukkot falder nemlig lige efter både det jødiske nytår og forsoningsdagen.  Allerede fra august begynder mange i Israel at handle stort ind og forberede sig til festlighederne. Gaderne summer af liv, og et hav af kreative løvhytter titter frem og pryder bybilledet.  Der bliver solgt dyre etrog-frugter på gadehjørnerne, og de flotte lulav-buketter er at se alle steder.

Sukkot er en del af din, min og vores alles kulturarv. I en baggård i København står der en sukkah, som i dag er fredet. Det er den ældste bevarede løvhytte i København. Den blev bygget tilbage i begyndelsen af 1900-tallet og har været i brug helt op til 1980’erne af den samme familie til sukkot. Resten af året har sukkahen fungeret som skur til opbevaring i baggården. Sukkahen er fredet, fordi den fortæller om den jødiske minoritets kulturhistorie i København og i Danmark.

En fredet bygning er ikke fredet for tidens tand. Det er i sig selv et særsyn, at løvhytten står endnu, fordi de i udgangspunktet er midlertidige hytter, som kun står fremme i sukkot-ugen. Det er vores opgave som museum at være med til at sikre og bevare sukkahen for eftertiden. Til os og til de næste.