Vandretur – Dansk Jødisk historie i København
En spændende vandretur, der formidler dansk jødisk kulturhistorie fra 1622 til nutiden.
Der har boet jøder overalt i Danmark siden Christian d. IV formelt inviterede jøder til at bosætte sig i Glückstadt i 1622. I en række købstæder, men specielt i København, er der fortsat spor efter et rigt jødisk liv. På denne vandretur gennem København med stop ved relevante adresser, pejlemærker og mindesmærker kan man opleve dansk jødisk kulturhistories mange facetter.
Vi inviterer på vandretur i den dansk jødiske historie i København! Turen har en varighed på ca. 2,5 time og er 5 km lang.
Vi starter sammen foran Dansk Jødisk Museum. Vi kommer forbi udvalgte steder der giver nedslag til dansk jødisk historie. Eks. Amagertorv, hvor flere kendte jødiske familier og forretninger har haft deres adresser. Badstuestræde 20, hvor Københavns første synagoge lå. Pilestræde/Landemærket hvor man kan høre nærmere om de østeuropæiske jøder. Forbi Israels Plads, hvor et mindesmærke fortæller om oktober ’43. Turen slutter på Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Møllegade.
Ruten er en del af Historiske Vandringer fra Dansk Vandrelaug, som også har mange andre spændende vandreturen rundt omkring i Danmark. Du kan finde flere ruter her.
Guide til download:
Hvor: Start er foran Dansk Jødisk Museum, og turen slutter på Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Møllegade. Turen har en varighed på ca. 2,5 time og er 5 km lang.
Pris: Det er gratis at deltage
Hvornår: Den 23. august 2023 kl. 13
Arrangør: Ruten er udarbejdet i et samarbejde med Dansk Jødisk Museum og Dansk Vandrelaug (Københavns afdeling). Ruten er en del af de Historiske Vandringer.