Gå til hoved-indhold

Vandreudstillingen er kommet til Aarhus

11/01/24

400 års dansk-jødisk liv

Jødisk liv i Aarhus fylder forsvindende lidt i den hidtil undersøgte historie, men nu bliver der kastet lys over denne relativt ukendte side af de sidste århundreder i Aarhus. Den spændende vandreudstilling om dansk-jødisk liv har nået Aarhus og vil stå på DOKK1 fra den 11. til 24. januar 2024

På DOKK1 får aarhusianerne mulighed for at udforske den ofte oversete jødiske historie i Aarhus. Udstillingen byder på quizzer om danskernes identitet og et dybdegående kig på immigrationens historie i Danmark.

Udstillingen indeholder også lokale elementer, der fokuserer på jødisk liv i Aarhus, siden den første jøde kom til byen i 1687. Især i 1800-tallet kan den jødiske menighed spores i bylivet, og gennem udstillingen kan man møde tre af periodens jødiske indbyggere i Aarhus. Som en del af udstillingen tilbydes også en digital byvandring, der tager publikum med til nogle af de vigtige steder for byens jødiske historie og giver et større portræt af den.

Derudover inkluderer udstillingen en tidslinje over tolerance og intolerance over for jøder i Danmark gennem 400 år samt fire interviews med unge danske jøder, der udforsker temaet antisemitisme i dagens Danmark.

Udstillingen har bevæget sig gennem Danmark siden november 2022 og har allerede gjort stop i København, Randers, Nakskov, Odense, Fredericia og Helsingør. I 2024 får Århus, Ålborg og Horsens besøg af udstillingen.

Du kan læse mere på DOKK1's hjemmeside her

Udstillingen er åben fra den 11. til 24. januar 2024 og er en unik lejlighed til at dykke ned i den dansk-jødiske historie på Aarhus' hovedbibliotek, DOKK1.

Følg med her på siden!

Udstillingen i Aarhus er nemlig ledsaget af en lille artikelserie fra Lokalavisen og Jyllands-Posten Aarhus. De fire artikler vil løbende blive offentliggjort herunder.

1) Driftig kvinde havde stor succes i bygningen, hvor Paustian krakkede

2) Jødiske håndværkere i aarhushistorien

3)

4)

Dansk Jødisk Museum og Det Jødiske Samfund har i et samarbejde med Jødisk Informationscenter og Operate skabt en vandreudstilling, der over de næste to år vil bevæge sig igennem danske byer med lokale jødiske historier. 

→ Læs mere om vandreudstillingen her

Er du underviser eller kender en som underviser, så har Jødisk Informations Center udarbejdet et skolemateriale, som knytter sig til 400 års jødisk historie i Danmark. Du finder både materiale omhandlende de første jøder, jødisk liv i dag, dansk indvandringshistorie og flugt.

→ Følg linket her

Tilbage